Bloggen

Ungdommens Bibel

Corona-krisen har givet mig en del fritid, som har ledt mig til at hive et vidunder af en ungdomsroman frem – nemlig ”Den Kroniske Uskyld” af Klaus Rifbjerg. Jeg kan kun anbefale ethvert ungt menneske at dykke ned i dette mesterværk, når nu tiden er til det. Den belyser så utroligt mange problematikker og nuancer af det at være et ungt  menneske under udvikling, og generelt bare det at være menneske. Jeg kalder den ”ungdommens bibel”, netop fordi den er så skelsættende og så har den bare rørt noget meget dybt i mig.

Dai jeg virkelig vil anbefale enhver at læse romanen, vil jeg ikke afsløre for meget. Jeg har dog her skrevet lidt om tre af de temaer, der bliver berørt, og som gør sig særligt gældende for nutidens ungdom.

Venskab

Vi møder Janus og Tore, som udvikler et tæt venskab. Vi ser dem nærmest ”vokse” sig sammen til én, både i broderskabets forstand, men også i deres udvikling til unge voksne mænd. Deres venskab kommer til at belyse nogle af vores grundlæggende behov vi som mennesker har: At elske, blive elsket, at ytre og sætte ord på de dybdegående følelser og drifter samt konsekvenserne af at undertrykke disse.

De to er tæt forbundet. Dog kommer deres forhold til at understrege, hvordan mennesket går til grunde psykisk, når ikke man får lov at sætte ord på de tunge tanker, som er ligeså stor en del af os, som alt det ”nemme”. Vi skal kunne forholde os til hinanden, og give hinanden rum og lov til at være andet, end blot en stærk og lystig figur. Gør vi ikke det, tvinger vi hinanden til at undertrykke helheden af vores natur, og vi bliver en skal af et menneske.

Dette er noget, jeg i høj grad kan relatere til fra mit eget liv. At forholde mig til mig selv, og alt det jeg rummer, er noget jeg har skulle lære her i mine tidlige voksenår. Jeg har  førhen fejet de summende, tunge tanker af vejen, fordi jeg ikke kunne finde ud af at gøre plads til dem, og fordi jeg ikke havde en klippe, som jeg kunne betro mig til. Jeg endte, ligesom en af karakterne fra romanen, med at gå til grunde.

De seksuelle drifter

Vi bliver allerede mødt af det i titlen: ”Den Kroniske Uskyld”. Vores uskyldighed er blevet en sygdom. Vi har svært ved at forholde os til vores kroppe og seksualitet, fordi der er en hvis stigmatisering omkring de her emner. Vi prøver så ihærdigt at bevare vores uskyld, både seksuelt, men også som mennesker, og vi ender med at undertrykke vores naturlige drifter, for igen, at undertrykke vores jeg, og driver os selv til at være og begå os som noget vi ikke er.

Uden at afsløre for meget af handlingen, men som hurtigt kan gennemskues, så forsøger Janus ihærdigt at bevare Tores ”uskyld” som menneske. Fra hans perspektiv, er han ren i alle henseender. Han prøver at værne om det, fordi han ikke ser det rene i sig selv, så han på den måde kompenserer for det. På den måde, kommer han til at pådutte Tore en rolle og uskyldighed, som Tore dybest set ikke magter. For i sidste ende, er ingen mennesker uskyldige, vi har alle drifter.

Sex er et stort emne i bogen, og man får lov til både at undersøge de seksuelle lyster og behov, og vigtigheden af at udforske, men også at være sig selv tro. Der er ikke noget mere afgørende for os som mennesker, end at stå os selv bi, og holde fast i det, som vi ved er ret og forkert for os selv. Her kan jeg igen relatere til min egen erfaring, hvor jeg før har undertrykt mine egne behov, for at imødekomme min partners. Både seksuelt, men også de generelle menneskelig, hvilket er en sand forbrydelse mod sig selv.

Identitet

Noget af det, jeg finder vigtigst, Rifbjerg får belyst, er vores udvikling og søgen efter identitet i vores ungdomsår.

En fejl mange af os begår, jeg selv heriblandt, er at vi febrilsk rækker ud efter andre mennesker, som vi spejler os i og gør os afhængige af. I stedet for at udfolde os, og mærke os selv, lægger vi bånd på os selv. I stedet følger vi troppen, eller de, som vi af en eller anden årsag, føler er mere ”rigtige”, eller i dette tilfælde, mere ”uskyldige”, fordi de har noget vi ikke har, eller de er noget vi ikke er, men som vi drives til at tro vi skal være.

Noget af det vigtigste vi skal lære som mennesker, tror jeg, er at elske os selv, og at rumme os selv. At være sig selv, uafhængigt af andre og andres normer. Du er din egen.

Den er det værd

Bogen er selvfølgelig ikke for alle, og måske man skal være et bestemt sted i sit liv, for at kunne se sig selv i deres historie. Det kunne jeg ikke første gang jeg læste den, måske netop, fordi jeg endnu ikke havde lært bare at være mig, eller var klar til at udforske, hvem jeg egentlig er, og hvad jeg tror på udenfor de rammer, som jeg havde fået sat op for mig selv.

Jeg kan kun varmt anbefale den, også selvom du måske ikke føler, at du har et behov for at udforske de her temaer, så er det altså bare rigtig god læsning. Man bliver revet med af fortællingen, på trods af, at den efterhånden har et par år på bagen. Men i min verden, gør det den kun endnu bedre, for det er da fantastisk, at noget der er skrevet for så længe siden, stadig gør sig så gældende i dag!

Nå ja, så findes den også som film!

God læselyst, og pas nu rigtig godt på jer selv!

Relaterede artikler

Vi når det nok…

Seksualitet er noget, vi alle har, og lige så forskellige som vi mennesker er, lige så forskellige opfattelser kan vi have om det. Kulturens foranderlighed har gjort, at emnet om seksualitet er blevet talt mere åbent om end tidligere, og derfor fylder det også mere end før.

Forlist venskab

Mon de var trætte af at høre, hvordan jeg har det? Fylder min sygdom for meget? Hvis jeg ikke har fået plads i deres planer i så lang tid, hvorfor så tage initiativ til noget, hvor jeg frygter, det fra deres side, kun bliver halvhjertet?

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.