Hvad er et 1-1 mentorforløb?
Et gratis digitalt mentorforløb er til dig, der oplever udfordringer i hverdagen og ønsker en mentor at sparre og reflektere med, som kan give dig konkrete redskaber og værktøjer. Vi har mentorforløb med temaet “Angst, nervøsitet og tankemylder”.
Åbner for tilmeldinger April


Hvordan fungerer et forløb?
Du kan få op til 12 samtaler med din mentor og mentorforløbet er delt op i 3 dele
Udforsk vores mentorforløb
Forløbet er et forebyggende forløb til dig, der oplever mildere udfordringer med angst, nervøsitet og tankemylder.
Det kan fx være du oplever, at tankerne kører i ring eller går igennem perioder med meget nervøsitet og bekymring. Forløbet er også for dig, der fx oplever nervøsitet og angst i eksamenssituationer, ved præstationer eller i sociale sammenhænge.
Tidligere mentorforløbsdeltager:
“Jeg har opnået alle de ting, jeg ønsker for mig selv. Min angst eller tankemylder fylder ikke i mit liv længere. Derudover har jeg fået en selvtillid, som jeg ikke har haft før forløbet. Det her forløb er det bedste, jeg har investeret tid i og er så glad for, at jeg har fuldført det.”
Tidligere deltager i forløbet – Angst, nervøsitet og tankemylder

Opløftende fællesskab med andre unge i mentorforløb
I 2023 udvikler vi et digitalt fællesskab for dig, som deltager i et 1-1 mentorforløb – her kan du møde og sparre med andre unge, der også er i gang med et mentorforløb.
Mød vores mentorer
Vores mentorer er både studerende og færdiguddannede og har en relevant uddannelsesbaggrund til at kunne varetage et mentorforløb. Alle mentorer gennemgår også en digital uddannelse hos UngTilUng og deltager jævnligt i gruppesupervision sammen med andre mentorer og supervisorer.

Ofte stillede spørgsmål
Forløbet er digitalt og foregår via Google Meet, som du inviteres til af din mentor. Det er muligt at tale sammen, skrive sammen eller se hinanden over webcam. Det er gratis for dig at bruge og din mentor hjælper dig i gang. Det er muligt at deltage via telefon, men vi anbefaler at du sidder ved en computer, da det gør oplevelsen lidt bedre.
Vi overholder selvfølgelig GDPR lovgivning for datasikkerhed.
Læs mere her.
I nogle tilfælde vil vi vurdere, at du har det for svært til at deltage i vores forløb eller ikke passer ind i målgruppen. Vores forløb er ikke behandlingsforløb, men varetages af unge frivillige, der er uddannede indenfor temaerne og klædt på til at varetage en mentorrolle. Derfor kan vores forløb kun tilbydes til unge, der passer ind i temaerne på et forebyggende niveau. Det er godt, at du søger hjælp, og der er intet galt med dig, hvis du ikke passer ind i vores forløb. Hvis vi ikke kan tilbyde dig et forløb, vil vi guide dig til, hvor du ellers kan søge hjælp.