fbpx

Vi kender sikkert alle til de der situationer, hvor man gør eller siger noget, som man måske ikke burde. Lige på det punkt er jeg ekspert!
Jeg tror, at jeg på bare én dag når, at sige til mig selv inde i mit hoved: “Hvorfor sagde du nu det?!” eller “Var det nu også nødvendigt at gøre sådan?!”.

Jeg er altid hende som griner for højt, taler for meget, aldrig sidder stille og gør hvad andre betegner som “underlige ting”.

Ja, det er sindssygt belastende at være mig og mine omgivelser til tider! Og det sker ofte, at jeg sparker mig selv over skinnebenet, når jeg endnu en gang får en påtale for at gøre eller sige noget, som i andres øjne er “forkert”. Men langt de fleste gange, så tænker jeg bare ikke, før jeg taler eller handler. Det kan være svært for mange at forstå, og det kan helt sikkert også være mega upassende nogen gange.
Men jeg er meget impulsiv! Og min hjerne, min mund og min krop følges ikke altid ad. Jeg er typen, som griner hysterisk højt af noget, som andre ikke griner af, eller hende som lige pludselig begynder at danse ned af gaden, fordi jeg er glad eller hører god musik, eller hende som taler eller griner alt for højt i stillekupéen i toget… Listen er lang.
Folk synes tit, at jeg er sær eller irriterende. Men jeg tror egentlig bare, at jeg er rigtig misforstået.

Men! Det er ikke altid en dårlig ting ikke at tænke for meget over det, man siger og gør. Mange af mine venner og familiemedlemmer synes jeg er fantastisk underholdende, når jeg bare slynger noget ud i luften uden at have tænkt over det først, eller når jeg handler totalt impulsivt. De synes faktisk også, at det er meget befriende på en eller anden måde.

Så jeg vælger at læne mig op af plus-siden. Jeg arbejder dog på at blive bedre til at tænke, før jeg taler eller handler. Men det er svært, og det kræver meget energi.
Men jeg laver nogle “stop op og tænk”-øvelser, hvor jeg nærmest tvinger mig selv til at analysere situationen, jeg befinder mig i og vende den i mit hoved, før jeg gør noget som helst.

Det betyder dog ikke, at jeg ligger totalt bånd på mig selv og forlader min “ægte” karakter for at please andre. Næh nej. Jeg gør den bare mere rummelig for andre mennesker. Jeg kan alligevel ikke være andre end mig, når det kommer til stykket. Og det har jeg heller ikke lyst til at være.

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com