Bloggen

Farvel til 2020 – Klar til en god start på 2021

Nu er det den tid på året igen, hvor det forgangne når sin ende og et nyt år begynder. 2020 har personligt for mig budt på godt og ondt ligesom de forrige år også har. Alle kan vi nok også være enige om, at 2020 har været et enormt specielt år. Jeg tror året udgiver sig for at være mere specielt, fordi den store problematik i år har været fælles for alle, nemlig covid19. På mange måder synes jeg Corona har skubbet mig til at tænke ud af boksen, og finde nye måder at være sammen på, men også givet mig mere tid til mig selv og måske endda gjort, at jeg har fundet små hobbyer som jeg aldrig havde trukket frem, hvis ikke det var for Corona. 

Hvert år på det her tidspunkt, begynder mange at lave lister med nytårsfortsæt de skal indfri i det nye år. Personligt har jeg aldrig rigtig brudt mig om denne tradition, da jeg altid har tænkt, at hvis man vil ændre noget i sit liv, skal man ikke vente til et nyt år for at ændre det, man måske er utilfreds med. Jeg hører mange, der glæder sig til et nyt år, måske med et håb om at ligge låg på coronaen, men måske også fordi det for mange har været et enormt mentalt hårdt år fyldt med usikkerhed, uro og en lockdown som for mange har været hård. Derfor tænker jeg måske, at i år er året for nytårsfortsæt, selv for mig. Jeg har før skrevet om, at skrive sine tanker ned og det med at vende noget negativt til noget positivt, hvilket er grundidéen for denne idé. Jeg synes selv, at det er sjovt at se tilbage på, hvordan man havde forestillet sig, at sit år skulle se ud og så om et år se, hvor man faktisk endte. Det er derfor vigtigt, at man ikke ser noget af det som målsætninger eller en slags bucketlist, men mere drømme om fremtiden. 

  1. Start med at finde billeder af, hvordan du forestiller dig dit 2021 skal se ud. Det kan være billeder af rejser, smil, venner m.m. Det vigtigeste er, at collagen giver dig god energi og gør dig glad. 
  2. Derefter skal du finde 3 vigtige ting 2020 har lært dig og som du gerne vil tage med ind i 2021. 

Når du har færdiggjort, håber jeg, at du sidder tilbage med et smil og en god følelse omkring 2021. Jeg ønsker dig en dejlig start på 2021 og glæder mig til at skrive mere til dig næste år. 

Relaterede artikler

Corona-Lisa

Jeg hader, hader, hader virkelig meget at være så meget alene med mig selv, som jeg har været de sidste par uger på grund af den her virus. Jeg savner min hverdag, mine venner og min familie. Gudskelov har Skype da kunne aflaste lidt, men det er bare ikke det samme! For nu er hudsulten også ved at tage over. Jeg havde ikke tænkt over hvor meget et kram eller sågar bare et håndtryk kunne betyde, før det lige pludselig var blevet forbudt…

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.