Der vil altid være dårlige dage… og det er helt okay!

Selvom jeg gang på gang snakker/ skriver om, hvordan jeg er kommet igennem en hård tid i mit liv. At jeg er ovre mine forældres skilsmisse, og at jeg har min angst og OCD under kontrol, så har jeg stadig dage som i dag: En helt igennem dårlig dag. Forskellen er bare, at de dårlige dage langsomt er blevet mere og mere sjældne. Takket være hårdt arbejde.

I morges vågnede jeg og havde det faktisk okay. Men som jeg langsomt kom tættere og tættere på dagens egentlige gøremål, kunne jeg mærke, hvor lidt jeg kunne overskue det. Der var flere elementer, der spillede ind:

1 – Udmattelse fra de sidste dages gøremål og til tider meget overstimulerende miljøer.

2 – Der var for nyligt et stikkeri på vejen, jeg skal gå for at nå til dagens gøremål. Sådan noget mæsker min angst sig i.

3 – Gårdagens transport bød ikke kun på mange, travle mennesker, men også på en meget ubehagelig oplevelse, med en lidt for nærgående, og tydeligvis påvirket, ung mand. En mand på min alder, der vist var ude, hvor han ikke kunne bunde, det ramte mig.

4 – Jeg har ikke sat mig ned og håndteret mine følelser, ikke sådan rigtig – hele november måned.

Så hvad gør man så, når valget står imellem at ignorere alle fysiske og psykiske faresignaler. Eller spilde 32£ billet? Jeg valgte at spilde 32£. Og i stedet have en dag i sengen med min dagbog, en kop kaffe, Netflix, chokolade og lommetørklæder til eventuelle tårer. Desuden planlagde jeg at snakke i telefon med en god veninde, for lige at kunne få luft for mine tanker og følelser, andet end på skrift.

En god beslutning

Samme sekund jeg tog den beslutning, og trykkede ”Send” på ”Jeg kommer desværre ikke i dag… ” –beskeden, slappede min krop af. Muskler jeg ikke vidste, jeg spændte, og et mentalt slør, lettede sig. En fantastisk følelse! Selvfølgelig var det ikke en nem beslutning, men det viste bare, at det var den rigtige for mig i hvert fald. Til gengæld betød det, at min veninde, der ikke havde fået fat i en billet, i stedet kunne få min, og faktisk nyde oplevelsen! – så helt spild var det jo ikke.

Og jeg kan nu fortsætte december med et lettere hjerte og klarere sind. Så mit råd er at acceptere de hårde dage, for hvad de er: Én dårlig dag. Set i det store perspektiv er de meget små og ubetydelige. Men de er faktisk meget vigtige at komme igennem. Jeg ville ønske, jeg havde lyttet til min krop noget før, så det ikke havde kollideret med denne oplevelse, men det gjorde det nu, og så er jeg den erfaring klogere til næste gang, forhåbentlig.
Så mit råd til alle jer er at lytte efter, når din krop siger fra og ikke først, når det er lige ved at koge over. Men du skal vide, at det aldrig er for sent at vende den og sige: ”I dag er en dag, hvor jeg vil tage mig af mig selv. Jeg vil lade mig selv føle de følelser, jeg har, gode som dårlige. Jeg vil overleve denne dag som alle andre og komme ud stærkere. ”

For det vil du!