fbpx

Bloggen

Da min mor var deprimeret

I størstedelen af mine teenageår boede jeg hjemme hos min mor. Efter hun pakkede sine ting og flyttede ud fra min fars bindingsværkshus og tættere på byen, har jeg været meget alene med hende. Jeg kunne også bo mere hos min far. Der var dog ret trangt med min storesøster, hendes kæreste og deres to børn ude i mit barndomshjem med et enkelt badeværelse. Så jeg boede hos min mor. Men hun havde en depression, der fortalte hende gentagne gange, at hun var alene i den her verden. Selvom jeg stod lige ved siden af hende. 

Det er over 10 år siden, men det er en periode, der fylder meget i min bevidsthed. Især nu hvor hele landet ligger i karantæne. For jeg kan ikke lade være med at tænke på den isolation, min mor gennemgik, da hun havde sin svære depression.

Mine tanker går ud til alle dem, der har svært ved at række ud og spørge om hjælp. For jeg ved hvor hårdt, det er, og hvor ligeglad man tror, andre mennesker er. Min mor troede det samme gennem det årlange sygdomsforløb, og i mange perioder lå hun på sit værelse med gardinet rullet ned. 

Depressionen bildte hende ind, at der ikke var nogen andre, der tænkte på hende. Noget der var rigtig svært at høre, når man står og gør, hvad man kan for at hjælpe hende.
I virkeligheden var der en masse af hendes gamle venner, der spurgte ind til hende gennem mig og min familie. Men sygdommen fik hende til at isolere sig selv, og gjorde det praktisk taget umuligt for hende at tage kontakt ud og bede om hjælp. 

Min mor er gladere i dag, end jeg kan huske hun nogensinde har været. Hun er et helt andet sted i sit liv nu med masser af veninder, fantastiske kollegaer og sunde og raske børnebørn. 

Jeg er aldrig selv blevet diagnosticeret med en depression, men det behøves ikke for at vide, hvor seriøst det er. Hvis du er ensom, så prøv at tage fat i en, du kender, som selv kunne være ensom i denne tid. Kender du en som bor alene? Hvis denne person følger de guidelines, der nu er bestemt, at vi alle skal følge, så kunne det godt tænkes, at han eller hun var rigtig ensom lige nu. Det kan hjælpe så gevaldigt, hvis man begynder at give ud af det, man selv ønsker at få. 

Relaterede artikler

Se lyst på livet

Min mor spurgte mig: “Maria, skal vi ikke tage til lægen? Jeg tror måske du kunne have en depression.” Jeg tænkte, at hun var skør og fortalte, at det var der bestemt ingen grund til. Jeg var glad.. eller jeg bildte i hvert fald mig selv ind, at jeg var glad.

Hvad med mig, mor?

Jeg er det ældste barn i huset, og dertil er jeg også den eneste af mine søskende, som ikke deler alt, jeg føler, og jeg har nok altid været tilbageholdende med at fortælle vores mor om, hvad der foregår i mit liv. Så det blev hurtigt sådan, at min mor dedikerede al hendes tid og opmærksomhed til at hjælpe og støtte mine andre søskende, hvor hun så, ret ofte, glemte mig i processen. For selvom jeg måske ikke siger det højt, så har jeg også brug for den slags omsorg fra min mor

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.