fbpx

Bloggen

Nu tæller vi ca. to måneder, hvor DK har været lukket ned.

To måneder, hvor alle har oplevet på en eller andet måde at blive amputeret fra noget i deres daglige liv. Denne her nedlukning har, særligt for mig, budt på en masse alene tid, hvilket i høj grad har affødt en masse selvindsigts- og selvrefleksions-tanker. Jeg har tænkt meget tilbage på, hvordan lille-jeg mon havde klaret det i synet af, hvad jeg har kæmpet med i fortiden.

Jeg har i fortiden ofte dulmet mine egne behov og følelser ved at være sammen med andre mennesker. Så var der ikke så meget tid til, at følelserne gik alt for meget indad i mig selv, fordi jeg kunne jo bare fokusere på de andre mennesker og rette mine følelser mod dem. Jeg dyrkede virklig det der med at være ekstrovert – også fordi jeg havde en fornemmelse af, at det var de mennesker, der var åbne, bramfrie og tilgængelige, som var de mest like-able. Og hvem vil ikke være det?!
Jeg spillede i lang tid det skuespil, hvor jeg prøvede at være en person, jeg slet ikke var inderst inde.

Der var egentlig ikke nogen konkret hændelse, der fik mig til at stoppe op og se mig omkring, det var nærmere en hel periode af hændelser. Min familie hjalp mig meget til, at se hvordan jeg havde ændret mig, og min samvittighed begyndte også at spille ind. Ændrede jeg mig virkelig så meget for bare at få venner, og var jeg virklig venner med dem, jeg brugte meget af min tid på? Jeg begyndte så at lægge mærke til hvor meget værdi mig og mine “venners” samtaler havde for mig, og det gik op for mig, at jeg aldrig var sammen med dem uden alkohol til stede. De tanker satte gang i en hel snebold-effekt, hvor snebolden bare blev større og større og trillede hurtigere og hurtigere ned ad bakken.

Jeg begyndte at gå til psykolog, og det bedste, jeg fik ud af det, var at få italesat hvem jeg var, og hvem jeg ville være.

Når jeg nu tænker tilbage på hende, mit lille-jeg, dengang, så tror jeg måske jeg havde set nedlukningen af Danmark som et skub i den rigtig retning. Men tro mig, jeg ville først være blevet møgsur, fustreret og rastløs over ikke at kunne få mit sociale fix, men omvendt “tvunget” til at være i mig selv. Jeg havde skulle tage tyren ved hornene, kold tyrker!

Derfor tror jeg også, at jeg nu lettere ser mulighederne end begrænsningerne ved denne der nedlukning.
– Jeg ser muligheden for at dyrke min introverte side
– Jeg ser muligheden i ikke at kunne føle FOMO
– Jeg ser muligheden i at gå klædt lige som det passer mig
– Jeg ser muligheden i at snakke online. Fordi jeg kan gøre det lige når jeg vil
– Jeg ser muligheden i at planlægge en dag udfra hvordan jeg står op og har det
– Jeg ser muligheden i at hengive mig til lige det jeg vil uden, at der forventes noget af mig.
– Jeg ser muligheden i at skabe mig nye rutiner, der behager mig

Jeg ser muligheder frem for begrænsninger, og det håber jeg flere kan. Det gode ved at se muligheder er også, at det kun er en mulighed – det er nemlig ikke noget du skal, det er noget du har mulighed for.

WP Feedback

Dive straight into the feedback!
Login below and you can start commenting using your own user instantly