Aner ikke hvad jeg skal kalde dette :-)
Hej 🙂 Jeg tror ikke det er et rigtigt problem men jeg har det virkelig svært ved at tale med folk. Jeg tør ikke at tage til købmanden alene for jeg er så bange for at de tænker jeg er mærkelig for at gå alene. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Mine lærer har fortalt mig at jeg bliver nød til at prøve lidt hårder, men jeg føler jeg ikke kan for jeg får sådan en mærkelig fornemmelse af at jeg skal kaste op hver gang jeg skal sige noget i timen. Jeg ved, at hvis jeg vil have et godt job når jeg bliver ældre så skal jeg tage mig sammen, men lige meget hvor meget jeg gør så føler jeg stadig at alle tænker ondt om mig. De eneste jeg kan tale til uden at føle at det er akavet er mine venner og familie. Nogle af mine venner siger at de tror jeg kan have en slags social angst, men jeg må ikke få det tjekket siger min mor for “jeg tørre alligevel ikke at tale med lægen” Men jeg føler at hvis jeg bare får bekræftet at jeg ha en form for angst så vil det hele bliver meget lettere.
Svar fra Pernille
Hej 🙂
Tusind tak for at du skriver herind! Hvor lyder det hårdt og svært, at have det på den måde du har det og for mig lyder det som et reelt problem! Det kan føles så utrolig invaliderende at have så mange tanker om hvad andre tænker om os. Så jeg er først og fremmest rigtig ked af at du har det sådan.
Jeg er ikke læge eller ekspert i psykiatri, men det kunne sagtens lyde som en form for angst og social angst, som dine venner også beskriver. Jeg synes det er vigtigt at du får noget hjælp til at håndtere og forhåbentlig komme af med angsten – og ja, lægen er et godt bud på det. Det fleste læger har i dag et beskedsystem, hvor du kan skrive en besked om hvordan du har det, hvor de så tager fat i dig og kan booke en tid. Lægen kan så bedømme om du kan have brug for psykologhjælp, medicin eller andre former for hjælp, som de kan henvise til (så det ikke er så dyrt). For det er ikke meningen at du skal gå og have det så hårdt og svært. Der er hjælp at hente.
Og et rigtig godt første skridt er fx at skrive herind, som du allerede har gjort! Det er mega sejt – og at du snakker med dine venner og familie om det er et rigtig vigtigt skridt. Så det har du allerede taget.
Du skriver at du ved du skal ‘tage dig sammen’ til når du bliver ældre, men det er vigtigt for mig at sige, at hvis du ‘bare’ kunne det, så havde du gjort det. Så der er helt klart noget, der ligger og forhindre dig i ‘bare’ at prøve endnu mere eller tage dig sammen – og det kunne meget sandsynligt være angst. For så kan man ikke bare. Så mit råd vil helt sikkert være at opsøge din læge eller anden form for professionel hjælp (psykolog, psykoterapeut, coach mm)
Jeg har også et par ting til dig, men de kan ikke stå alene og det er derfor vigtigt du også får noget direkte (læge/psykolog/terapeut) hjælp.
1) Prøv at se om du kan finde lidt ro i, at du ikke skal ud på arbejdsmarkedet lige nu og at det ikke er et problem for dig lige nu. Udfra det du skriver, mærker jeg at det er en bekymring for dig, hvad du skal gøre når du er ældre. Men det er en bekymring du ikke kan handle på lige nu – det du i stedet kan lægge fokus på er nu’et og hvordan du får det bedre lige nu i dit liv. Resten skal nok komme.
2) Brug måske de sociale medier til at undersøge angst og måske professionelle du kan få hjælp fra – Prøv fx at søge lidt rundt på Instagram, hvis du bruger det – Dér er der mange professionelle der er eksperter i angst, der tilbyder forløb, men også lægger indhold ud med gode tips, råd og måder at snakke om det på.
3) Du kan altid bruge vores tilbud. Både vores chat og mentortilbud. Du kan melde dig til UngTilUngs mentorforløb, der omhandler angst, nervøsitet og tankemylder. Der får du en mentor, der støtter dig i processen med at få det bedre og kan give dig nogle mere konkrete værktøjer. Derudover har vi et nyt selvhjælpskursus, der fokuserer på selvværd. Måske vil det kunne hjælpe dig at arbejde lidt med det og især måske den indre kritiker (den stemme i dig, der fx kan sige at andre vil tænke ondt om dig)
Jeg håber at dette svar har givet dig en forsikring af, at det du går igennem lige nu rent faktisk er et problem og sandsynligvis en angst. Igen, det er slet ikke meningen at du skal have det så skidt. Og jeg håber, at mine inputs har givet dig lidt mere mod på at opsøge den hjælp du fortjener.
Alt held og lykke fremover
Pernille,
Teamleder i UngTilUng
DIT SVAR
Du har ikke tilladelse til at besvare dette spørgsmål.