At være ung og samtidig psykisk sårbar er ikke nemt. Det kræver, at man virkelig lærer sig selv og sine grænser at kende.
Jeg har ikke en psykiatrisk diagnose, men jeg har prøvet at have en depression. Frygten for at få det igen, vil nok altid sidde i mig. Jeg føler mig psykisk sårbar i det, at jeg kan få perioder, hvor jeg føler mig på vej tilbage i depressionen. Jeg bliver ked af det uden grund, jeg føler det hele bliver uoverskueligt, og jeg bliver utrolig træt. Jeg får lyst til at isolere mig, og grave mig ned under dynen.
Disse perioder kan komme, hvis jeg ikke lytter til min krop, og de signaler den sender mig. Når jeg har været stresset i en periode, ikke har fået sovet nok, eller hvis der har været en grund, der kunne gøre mig ked af det. Jeg har lært at, så snart jeg oplever at blive ked af det uden grund, eller at uoverskueligheden overskygger det hele, så skal jeg stoppe op.
Mine lærere viser stor forståelse
Stoppe op og se på min hverdag. Har jeg for travlt? Er der noget, der gør mig ked af det, som jeg kan snakke med nogen om? Nogen gange bliver jeg nødt til at give mig selv en pause. Hvis jeg er i praktik, må jeg gå til min vejleder, og ærligt fortælle hende, hvordan jeg har det og hvorfor. Jeg fortæller, at jeg er en meget sårbar pige, at lige nu er tingene blevet lidt for meget for mig.
Jeg ved selv, hvordan jeg kommer bedst ud af det, og det gør jeg ved at give mig selv et par dage fri. Jeg har altid oplevet at mine lærer og vejledere har taget godt imod dette, og er rigtig glade for at jeg har været ærlig, for de vil ikke have, at jeg kører sur i min hverdag.
Når jeg så holder pause fra hverdagen, har jeg fundet ud af, at det virker godt for mig at slappe af og se tv-serier. På den måde behøver jeg ikke forholde mig til mit eget liv, og den uoverskuelighed, som fylder det hele. Så skal jeg bare koncentrere mig om tv-seriens drama.
Man skal lytte til sig selv
Man skal finde ud af, hvad der virker for en selv. For andre, kan det virke at gå en lang tur, høre musik, male eller noget helt andet. Det der er vigtigst er, at man lytter til sig selv, og finder noget, der kan gøre en glad, og som kan hjælpe en igennem de udfordrende dage.
Hvis man lytter til sig selv, kan man måske nå at stoppe tristheden, inden den kommer derud, hvor man ikke kan stå op om morgenen til en normal hverdag.
Hvad der også er vigtigt, er, at man er ærlig om, at man er psykisk sårbar. Det er det, man når længst med. Så forstår ens omgangskreds, hvorfor man måske ikke er det mest positive menneske nogle dage. Hvorfor man glemmer lidt meget i perioder, og hvorfor man måske har en del sygedage i perioder.
Skrevet af Louise