Reaktion som symptom
Alle kan føle sig rastløse fra tid til anden. Det at have uro i kroppen, ikke at kunne koncentrere sig ordenligt, ikke at kunne slappe af og bare generelt være utilpas. Selvom rastløshed er en fysisk reaktion, har beskrivelsen af rastløshed en del tilfælles med beskrivelsen af symptomer på stress eller depression. Rastløshed er i sig selv også et symptom på bl.a. stress og depression. Kort sagt er rastløshed ikke blot en mindre behagelig fysisk tilstand, men også et tegn på, at der måske er noget mere alvorligt bagvedliggende.
Rastløshed opstår typisk som følge af en form for ubalance, som kan være både psykisk og fysisk. Noget har fået uroen til at opstå, og den umiddelbare og åbenlyse løsning må være at skabe ro igen i krop og sjæl. Men så enkelt er det desværre sjældent. Kortere perioder med pres, psykiske belastninger eller bestemte begivenheder (f.eks. eksamensperioder, kærestesorger, nyt arbejde, forandringer i hverdagen mm.) kan skabe rastløshed, som forsvinder i takt med, at den ekstra belastning forsvinder eller mindskes af sig selv. Rastløshed over en længere periode kan til gengæld være sværere at komme af med, da den i en del af tilfælde kan være en følgetilstand af en psykisk lidelse.
Kroppen ved bedst
Depression og stress har de fleste kendskab til i større eller mindre grad. Hvis rastløsheden er opstået samtidig med andre symptomer på depression eller stress, er det værd at være særlig opmærksom og stoppe op. Kroppen er smart. Når den ikke kan finde ro, er det fordi, den prøver at fortælle dig noget. Rastløshed, ikke at kunne finde ro og ikke at kunne koncentrere sig ordenligt vil sandsynligvis ikke være den eneste måde, kroppen reagerer på, hvis noget er galt. Rastløsheden styrker og styrkes af bl.a. udmattelse, hukommelsesbesvær, at være irritabel, søvnproblemer og andet ubehagelig. Tilsammen giver det en klar forringelse af tilværelsen. Hvis rastløsheden mm. skulle vise sig at være opstået som følge af stress eller depression, så gælder det om at stoppe op hurtigst muligt, inden kroppen helt siger stop.
Vi kan have en tendens til at ignorere de ’små tegn’ på, at vi ikke fungerer eller har det optimalt, men hvis kroppens signaler ignoreres, vil symptomerne tage til i styrke over tid. Rastløsheden og søvnproblemer forstærker hinanden samtidig med, at de forstærker udmattelsen, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Irritabilitet vil være en generel reaktion på alt dette, hvilket ikke blot går ud over den ramte, men også omgivelserne. Det er derfor vigtigt at stoppe op, hvis man føler sig rastløs og samtidig oplever flere andre tegn på, at noget er galt.
At søge læge vil altid være en god idé, hvis man oplever symptomer af både fysisk og psykisk karakter. Alle symptomer skal tages alvorligt, og desto hurtigere man får afklaring på, hvad symptomerne skyldes, desto hurtigere kan man gøre noget ved dem – og forhindre at symptomerne kommer igen. Hvis du ved, at rastløsheden skyldes f.eks. eksamensperiode, kan du selvfølgelig se, om rastløsheden forsvinder efter eksamensperioden. Men selvom rastløsheden kun forekommer over en kortere periode, så opstår rastløsheden, fordi kroppen reagerer på en ubalance. Selv her kan det være værd at overveje, hvad i eksamensperioden der udløser rastløsheden, og om du kan hjælpe dig selv eller få hjælp til at håndtere situationen bedre, så du ikke også belastes med rastløshed i en allerede belastet periode.
Rådene er mange til at undgå stress og depression, hvilket kan være det, som udløser rastløsheden. Lad være med at stille for høje krav til dig selv, hold mere fri, prøv noget yoga, spis anderledes, gå tidligere i seng og pas bedre på dig selv. Rådene er mange, vi kender dem godt, men det er ikke sikkert, at gode råd kan klare en psykisk lidelse. At sætte ord på, hvordan man har det, kan være en god start. Hvad end det er at betro sig til en nær ven eller familiemedlem, kontakte sin læge eller søge hjælp gennem arbejdet, skolen eller et andet tilbud, så vil det at stoppe op og reagere være det første skridt for at få det bedre. Reager på din krops signaler, når din krop reagerer på, at noget ikke er, som det skal være.