BARNET
Når man har alkoholiserede forældre vil man gøre følgende:
Man lever i en familie som barn og hvor forældrene gør, og byder én tilpasser man sig efter. Det bliver normen at gå i spagat, hoppe på tungen, skifte og passe sine små søskende, bære mor i seng eller skændes med far hver dag.
Hvis far og mor er glade kigger de på hinanden og på børnene. Men når far drikker kigger mor på ham. Han skal have opfyldt sine behov (flasken) ellers bliver han sur og ter sig. Derfor holder mor orden ved at holde øje på ham og hans ønsker. Det gør at der ingen fokus er på børnene. Børnene vil begynde at kigge på far og opfylde hans behov også. Gøre rent, passe børn, gøre de ting de bliver bedt om for at undgå skældud, over det far synes der skal gøres. Man bliver årvågen som barn da man hele lever i en uforudsigelig verden hvor skældud kan komme hvert minut fordi den alkoholiserede forældre er uforudsigelig. Eksempelvis når far kommer op på værelset, lærer man at høre efter fodtrinene og hvordan han tager fat i dørhåndtaget. Man begynder at kalkulere hvor fuld han er, hvilke handlemuligheder man har. Man er nervøs for hvad skal der ske?? Skal far skælde ud? Eller kan man måske afværge det ved at aflæse et bestemt ansigtsudtryk, en sitren i øjet eller andet for at sige noget sjovt så han ikke skælder ud alligevel. Det er svært for barnet at forudsige disse ting for påvirkede mennesker er uforudsigelige og kan reagere på forskellige måder selv ved samme situationer.
Man lærer sig at fordi den alkoholiserede er uforudsigelig at reagere meget på sine omgivelser. Man kigger aldrig indad og ser på sine egne behov. Og forældrene sætter sig ikke på hug for barnet og spørger hvordan det føler eller om der er noget galt. Det er ikke plads til følelserne og derfor lærer man at IKKE tænke på sig selv og kigge indad og mærke sine egne følelser. Man bliver ikke lyttet til, det er der ikke tid til for flasken fylder det hele ud. Man får måske grimme ting at vide; man skulle ikke være født fordi barnet har forhindret den alkoholiserede forældre i at leve sit liv, være glad eller man får måske at vide at man er for følsom og ikke kan tage det. Man lærer at her skal jeg ikke fortælle om mine følelser. Far vælger flasken over bmig. Jeg har måske endda sagt til far at han ikke skal drikke. Og når han så gør det alligevel, må det betyde at han ikke elsker mig over flasken. Det medvirker til at man føler sig uønsket og forkert. Man er altid skæv og forkert og det tager man med sig i andre sociale kredse, blandt venner, studie eller på job. Det er aldrig godt nok det man gør. For man kan aldrig forberede sig på en uforudsigelig situation, og derved kommer man til at fejle i forældrerens øjne.
DEN VOKSNE
Man tager det med sig ind i voksenlivet og mønstrene ind i parforholdet. Man søger bekræftelse hele tiden og folk skal anerkende én. Men det er paradoksalt nok ikke det man kan forholde sig til for man har altid fået at vide at man er forkert og uelsket. Så man tester hele tiden sin partners kærlighed.
Barn af alkoholiker; “Skat tager du med til min tantes fødselsdag?”
Kæresten; “Ja ja skat, det gør jeg”
Barn af alkoholiker tænker… det kan vedkommende ikke forholde sig til for man skal jo ikke elskes.
Barn af alkoholiker; “nej nej du behøver ikke du havde jo også den der anden aftale som sikkert er vigtigere”
Kæresten; ” nej nej skat jeg tager med”
Barn af alkoholiker; “ej det er jo ikke så vigtigt tag du bare til det andet.
Kæresten tænker over det, når nu min kæreste siger det og skubber sådan. : “jamen okay så tager jeg til det andet”
Barn af alkoholiker; Hvad! Er det ikke vigtigt med den fødselsdag? Vælger du det andet over mit? Du vælger andet over mig så elsker du mig åbenbart ikke VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL”
Og sådan blev en aftale brudt fordi man som barn af alkoholiker søger at blive bekræftet i at man ikke er elsket og værdsat.
Når man så diskuterer med sin kæreste foregår det på to planer;
Indhold og proces
Indhold er emnet man skændes om og proces er de underliggende følelser det spejler sig i. Så når vi ser på fødselsdagsscenariet, er “fødselsdag” emnet som der startes ud med og så går man over i proces når det pludselig handler om om man elsker hinanden eller ej. Dette kan være farligt, føre til generaliseringer, ramme din partner hårdt, så husk at være opmærksom på det. For i situationen var det ikke tilfældet at kæresten IKKE elsker barnet af alkoholikeren. Der sker en fejlfortolkning.
Man har som barn af alkoholiker også tendens til at beskylde sig selv; ej var jeg nu for meget dér? Det skulle jeg ikke have sagt, jeg skulle have sagt det andet. Nu har jeg såret min ven. Nu hader min ven mig. Det kommer af at man har følt sig forkert hele livet og man kan ikke finde ud af at gøre det rigtige. Dette medfører også at man ikke tager imod ros og føler ikke man gør sit arbejde, venskab eller forhold godt nok. For det kan da godt være jeg gør mit arbejde men det er jo ikke godt nok. Det bliver aldrig godt nok og jeg kan altid gøre det bedre. Med andre ord man accepterer ikke sig selv og hviler ikke i sig selv.
Sidstnævnte fører ofte til stress af at man skal gøre det bedre hele tiden, depression fordi man ikke føler sig god nok og parforholdskriser da man hele tiden kæmper mod sig selv og søger at få sin kæreste imod sig.