fbpx

Login

Temaforløb

Temaforløb – Styrk dit selvværd

Forløbet er et forebyggende forløb til dig, der oplever udfordringer med dit selvværd og fx er bange for at fejle, være alene eller blive forladt.

Det kan fx være, at du oplever, at du har mange selvkritiske tanker, har svært ved at mærke dine egne behov eller ikke tør sige fra. Forløbet er også for dig, der fx ikke kan lide dit spejlbillede eller bliver meget ked af det, hvis du ikke får den karakter du ønsker dig.

Mentorforløb i UngTilUng

Et digitalt mentorforløb er til dig, der oplever udfordringer i hverdagen og ønsker en mentor at sparre og reflektere med dig og som kan give dig konkrete redskaber og værktøjer. Vi har to forløb inden for temaerne selvværd og angst, nervøsitet & tankemylder.

Et forløb er for dig, der:

  • Der er mellem 16-35 år
  • Oplever udfordringer med lavt selvværd eller angst, tankemylder og nervøsitet i din hverdag
  • Ønsker at lære mestringsstrategier til at håndtere dine udfordringer
  • Har energi og lyst til at arbejde med dig selv og dine udfordringer

Det er hårdt at arbejde med sig selv og kræver gå-på-mod. Vi kan støtte dig og give dig en række værktøjer, men du skal have lysten og energien til at lave forandringer i dit liv, hvis du skal få gavn af tilbuddet.

Er du i tvivl om forløbet er noget for dig, så bare kontakt os længere nede på siden.

Hvad får du ud af forløb?

  • Overblik og klarhed over dine udfordringer
  • Strategier til at håndtere dine udfordringer
  • Et fleksibelt digitalt forløb hvor du kan være anonym
  • 12 samtaler (fleksibelt i forhold til dit behov)
  • Forløb med øvelser du får med hjem og fortsat kan bruge efter endt forløb


Hvordan fungerer et forløb?

Du får 12 samtaler med din egen mentor, og samtalerne afholdes normalt hver uge eller hver 14. dag.

  • I starten er der især fokus på at få klarhed over udfordringerne (vha. samtale og øvelser), at opnå tryghed og lære hinanden at kende.
  • Herefter er der mere fokus på at arbejde konkret med dine udfordringer, og der er mulighed for at få ekstraøvelser, som kan laves på egen hånd mellem samtalerne.
  • Til slut vil I arbejde mere konkret med, hvordan du kan fortsætte din udvikling efter forløbet slutter.

Temaforløb – Angst, nervøsitet og tankemylder

Forløbet er et forebyggende forløb til dig, der oplever mildere udfordringer med angst, nervøsitet og tankemylder, og at det er en af dine primære mentale udfordringer.

Det kan fx være, at du oplever, at tankerne kører i ring eller går igennem perioder med meget nervøsitet eller bekymring. Forløbet er også for dig, der fx oplever nervøsitet og angst i eksamenssituationer, ved præstation eller i sociale sammenhænge.

Hør Pernille fortælle om, hvad et mentorforløb er

Hvordan foregår det online?

Forløbet er digitalt og foregår i et online møderum, som du inviteres til af din mentor. I programmet er det muligt at tale sammen, skrive sammen, se hinanden over webcam og dele dokumenter. Det er gratis for dig at bruge og din mentor hjælper dig igang. For at deltage på vores forløb kræver det, at man kan sidde i ro under samtalerne, og at man har adgang til en computer, da programmet ikke virker optimalt fra mobilen

Vi overholder selvfølgelig GDPR’s lovgivning for datasikkerhed. Læs mere her

Hvem er et forløb ikke egnet til? 

I nogle tilfælde vil vi vurdere, at du har det for svært til at deltage i vores forløb eller ikke passer ind i målgruppen. Vores forløb varetages af unge frivillige, der er uddannet i temaerne selvværd og angst, og derfor kan vi kun have jer i forløb, som passer i disse temaer, og på et forebyggende niveau. Det er godt, at du søger hjælp og der er ikke noget galt med dig, hvis du ikke passer ind i disse forløb. Hvis vi ikke kan tilbyde dig forløb, guider vi dig til, hvor du ellers kan søge hjælp.

Virker det?

Anmeldelse fra en ung i forløb:

“Jeg synes det har været en fantastisk kursus, som har ændret hele mit liv på mange områder. Det kursusforløb har hjulpet mig med er at få et større tiltro til mig selv som menneske. Det har udviklet mig på mange aspekter- jeg har fået meget mere selvtillid og selvværd som jeg ikke havde før. Derudover har det haft en kæmpe indflydelse på mit arbejdsliv, og endda i mit ægteskab. Før jeg tog det her kursus, følte jeg mig helt håbløs og havde intet selvtro på nogen måder. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, og gik med mange negative tanker konstant. Derfor vil jeg anbefale alle til at tage det her kursus. Det kræver at man gør en indsats og er tålmodig. Med tiden vil man mærke en markant forskel, især med de øvelser man kommer igennem, og man får en bedre forståelse på sig selv

OBS: Lige nu er der ventetid til opstart af temaforløb, men vi starter et nyt hold frivillige op, der varetager temaforløb, til efteråret 2022. Du kan dog med fordel skrive dig op og skulle der komme plads før, vil du høre fra os.