fbpx

Login

Studieliv – og alt hvad det kan indeholde fra studiestress, afleveringer, venner, forelæsninger og fester!

Studieliv er fokustemaet for september måned. En måned, hvor mange måske starter på studie, starter på et nyt semester, skal gå i en ny klasse på gymnasiet, har været droppet ud og nu skal finde på noget andet, og så er der jo også en del, der afholder et eller flere sabbatår – og måske slet ikke ved om dét at studere er det rette for en. Der kan knytte sig mange ting til studielivet, og det er det, som vi i september måned vil forsøge at komme godt rundt om. Så følg både med her på vores hjemmeside, hvor vores bloggere og skribenter vil give dig råd til at komme bedst fra studiestart, på vores Instagram, Facebook og TikTok.

Helt ny på studiet 🤯

Der kan være virkelig mange ting i dét at starte på et nyt studie. Der er nye mennesker at skulle tage stilling til, et nyt fag, en ny måde at læse på, nye undervisere og måske også en ny måde at studere på – og mange flere ting. Dét at komme godt fra studiestart kan være en hel videnskab i sig selv. Hvordan sørger man lige for at komme til at snakke med nogle mellem forelæsningerne? Hvordan navigerer man i en hektisk introuge? Hvordan læser man op til forelæsningerne? Det er blot nogle af de ting, som vi i løbet af september måned vil sætte fokus på, så vi kan hjælpe dig med at opnå den bedst mulige studiestart – både med plads til det sociale og det faglige!

Studiestart kan for mange trigge en snert af social angst. Og det har en af vores bloggere skrevet et indlæg om, som du kan læse her.

Her bliver du guidet til af vores frivillige blogger, hvordan du kan træde ind i studielivet med både selvtillid og positivitet, når du har social angst. Blogindlægget er også til dig, der måske føler dig ekstra nervøs med tanke på at skulle ud og lære nye mennesker på dit studie at kende 💙

Balancen i (studie)livet 

Når du så er kommet lidt ind i semesteret, begynder det måske at blive lidt svært at balancere dit studieliv og alt det andet, du gerne vil nå. Hvordan får man både tid til at passe sit studiejob, se sine venner, være med i alt det sociale på studiet og samtidig lave sine lektier og dyrke sit fag? Det kan være hektisk, når man gerne vil nå det hele, og der er også en grund til, at rigtig mange studerende føler sig pressede og stressede. Der findes dog tips og tricks til, hvordan du kan skabe balance i dit (studie)liv, så du både har tid til at studere og dykke ned i dit fag, men også har tid til at passe alt det andet ved siden af. En af vores frivillige bloggere guider dig her til, hvordan du kan skabe balancen og skabe struktur, så du både når det faglige, det sociale og alt det midtimellem. Læs bl.a. om, hvordan planlægning kan optimere din tid både til det sociale og faglige, og hvor vigtigt det er, at der også er balance mellem din krop og sjæl – så du netop kan dygtiggøre dig!
Følg også med på Instagram og TikTok, hvor vi også vil give dig et par tips og tricks 📚

Ensomhed på studiet 

For nogle er studiestart en fantastisk mulighed for at dygtiggøre sig inden for det fag, man synes er spændende, og samtidig skabe nogle nye relationer. Men for andre markerer det også en svær overgang, der er præget af ensomhed og svære følelser. Det forstår vi fuldt ud 🫶 Studiestart kan være rigtig svær for mange – og du er helt sikkert ikke alene, hvis du synes, at det er svært at snakke med nye mennesker og deltage i al det sociale. Det vigtigste, du kan gøre, hvis du føler dig ensom på studiet, eller oplever, at det er svært at snakke med nye mennesker, er at acceptere din følelse af ensomhed. På den måde kommer du langt ad vejen, når du siger til dig selv, at det er okay at føle som du gør. Et godt råd er også altid at række ud til andre og fortælle, at du føler dig plaget af stress eller ensomhed. Det kan fx være til et familiemedlem, kæreste eller en gammel ven fra folkeskolen. Det letter lidt af følelsen og kan gøre, at du ikke føler, at det tynger dig helt alene.

Mange på studiet har det garanteret ligesom dig. Hold derfor gerne lidt øje med, om du ser, om der er andre, der måske er lidt for sig selv. Måske du kan sætte dig ved siden af dem til næste forelæsning? 💙 Vi guider dig til mange flere råd med, hvad du kan gøre ved ensomhedsfølelsen i studielivet her på hjemmesiden, Instagram og TikTok i løbet af næste måned – så følg med!

 

Og så rigtig god studiestart til dig 📚🤓