Bloggen

Skilsmissen del 2: Far fandt sig selv – mor blev alkoholiker

De første år efter mine forældres skilsmisse, gik tingene virkelig fint. Mine forældre havde aldrig været så gode venner, som de var nu, da de ikke længere boede sammen. Min far hjalp min mor med at sætte hendes nye hus fuldstændig i stand, alt skulle laves om. Der skulle nye gulve, lofter, males og helt nyt køkken. Ligeledes hjalp min mor min far i hans nye hus, da han fik dette. Vi spiste ofte sammen, og de gamle talte i telefon flere gange dagligt. Jeg har aldrig oplevet dem have så godt et forhold. Her stod det virkelig klart, at det var det bedste for alle parter.

MEN…

Da min far finder en ny kæreste, efter ca. halvandet år, ender alt i kaos! Min mor gør, hvad hun kan for at ødelægge alt for dem. Hun forsøger at vende os børn imod den nye kæreste, forsøger at vinde venner og familie over på hendes side. Men det eneste hun egentlig får ud af det, er at folk vender sig mod hende. Nu sidder hun pludselig meget alene, og kedsomheden kommer hurtigt. Det hele starter med en øl inden sengetid, fordi ”hun ikke føler sig tryg”, men det tager hurtigt til, og den ene bliver hurtigt til flere – og flere endnu.

 

Sådan står det på i flere år. Vi prøver flere gange at konfrontere hende, og sige at vi måske lige synes det er i overkanten, men lige lidt hjælper. Hun stejler og mener absolut ikke, at hun har noget problem. Og det er hårdt! Ikke nok med at jeg selv står med problemer og diagnoser til op over begge ører, har jeg samtidig en mor, der opfører sig som en teenager, og en lillebror på 10 år, jeg også skal tage mig af. Jeg har nogle gange måtte hente min lillebror sent om aftenen, fordi vores mor har ligget og rodet rundt i eget opkast. Det har ikke været sjovt.

Så skete der noget!

Det stod sådan på i flere år. Hun flyttede et par gange i håb om at finde trygheden, problemet er bare at det altid har været kedsomheden, der har haft fyldt mest.

 

En aften bliver jeg ringet op – igen – af en meget fuld mor, der ikke længere kunne overskue sit liv. Det ender med, at jeg er nødt til at tage hende med til psyk, da jeg simpelthen ikke længere tør lade hende være alene. Hun var helt knust. Vi tager ud på psyk, og får en rigtig fin snak med dem. De beder om at måle hendes promille, og resultatet skræmmer hende!

 

Gudskelov for det! Hendes promille er på 1,24, og hun hverken føler sig, eller virker synderligt fuld længere. Dette ændrede meget for min mor – i en periode!

Fortsættelse følger………

Relaterede artikler

Hvad med mig, mor?

Jeg er det ældste barn i huset, og dertil er jeg også den eneste af mine søskende, som ikke deler alt, jeg føler, og jeg har nok altid været tilbageholdende med at fortælle vores mor om, hvad der foregår i mit liv. Så det blev hurtigt sådan, at min mor dedikerede al hendes tid og opmærksomhed til at hjælpe og støtte mine andre søskende, hvor hun så, ret ofte, glemte mig i processen. For selvom jeg måske ikke siger det højt, så har jeg også brug for den slags omsorg fra min mor

Da min mor var deprimeret

Det er over 10 år siden, men det er en periode, der fylder meget i min bevidsthed. Især nu hvor hele landet ligger i karantæne. For jeg kan ikke lade være med at tænke på den isolation, min mor gennemgik, da hun havde sin svære depression.

Kærester kommer og går, venskaber er for livet

Jeg er en god veninde. Jeg er faktisk en virkelig god veninde. Det er noget, jeg med sikkerhed ved, og som jeg altid vil stå ved. 

Jeg har dog ikke altid været en god veninde. 

Jeg har haft en kæreste over de sidste 3-4 år. Og som det ofte sker for mange, så begyndte han at få alt min opmærksomhed. Jeg forsvandt langsomt væk fra mine veninder, og isolerede mig fuldstændigt med min nye kærlighed. Hele min verden drejede sig om ham. Han var mit eneste fokus, selv når jeg endelig var sammen med mine veninder. 

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.