De første år efter mine forældres skilsmisse, gik tingene virkelig fint. Mine forældre havde aldrig været så gode venner, som de var nu, da de ikke længere boede sammen. Min far hjalp min mor med at sætte hendes nye hus fuldstændig i stand, alt skulle laves om. Der skulle nye gulve, lofter, males og helt nyt køkken. Ligeledes hjalp min mor min far i hans nye hus, da han fik dette. Vi spiste ofte sammen, og de gamle talte i telefon flere gange dagligt. Jeg har aldrig oplevet dem have så godt et forhold. Her stod det virkelig klart, at det var det bedste for alle parter.
MEN…
Da min far finder en ny kæreste, efter ca. halvandet år, ender alt i kaos! Min mor gør, hvad hun kan for at ødelægge alt for dem. Hun forsøger at vende os børn imod den nye kæreste, forsøger at vinde venner og familie over på hendes side. Men det eneste hun egentlig får ud af det, er at folk vender sig mod hende. Nu sidder hun pludselig meget alene, og kedsomheden kommer hurtigt. Det hele starter med en øl inden sengetid, fordi ”hun ikke føler sig tryg”, men det tager hurtigt til, og den ene bliver hurtigt til flere – og flere endnu.
Sådan står det på i flere år. Vi prøver flere gange at konfrontere hende, og sige at vi måske lige synes det er i overkanten, men lige lidt hjælper. Hun stejler og mener absolut ikke, at hun har noget problem. Og det er hårdt! Ikke nok med at jeg selv står med problemer og diagnoser til op over begge ører, har jeg samtidig en mor, der opfører sig som en teenager, og en lillebror på 10 år, jeg også skal tage mig af. Jeg har nogle gange måtte hente min lillebror sent om aftenen, fordi vores mor har ligget og rodet rundt i eget opkast. Det har ikke været sjovt.
Så skete der noget!
Det stod sådan på i flere år. Hun flyttede et par gange i håb om at finde trygheden, problemet er bare at det altid har været kedsomheden, der har haft fyldt mest.
En aften bliver jeg ringet op – igen – af en meget fuld mor, der ikke længere kunne overskue sit liv. Det ender med, at jeg er nødt til at tage hende med til psyk, da jeg simpelthen ikke længere tør lade hende være alene. Hun var helt knust. Vi tager ud på psyk, og får en rigtig fin snak med dem. De beder om at måle hendes promille, og resultatet skræmmer hende!
Gudskelov for det! Hendes promille er på 1,24, og hun hverken føler sig, eller virker synderligt fuld længere. Dette ændrede meget for min mor – i en periode!