Jeg har aldrig selv haft selvmordstanker, så jeg vil ikke kloge mig på, hvordan det er. Men jeg kender folk der, desværre, har begået selvmord. Selvmord og selvmordstanker berører rigtig mange både dem der går med tankerne og pårørende. Derfor er vigtigt at få belyst, så der skabes en større åbenhed omkring det.
Chokket der aldrig forlader kroppen
Jeg gik i 9. klasse, da en af drengene fra 8. klasse begik selvmord. Det kom som et chok for alle og berørte rigtig mange – for ingen havde set det komme. Nogle få år senere finder jeg ud af, at endnu en dreng, faktisk fra samme årgang som den anden, også havde begået selvmord. Denne gang var det dog knap så meget et chok, men det synes jeg også siger noget om det. For hvis det ikke er et chok, at en ganske ung fyr begår selvmord, så har han tydeligvis ikke haft det særlig godt, og samtidig ikke fået den hjælp, som han kraftig havde brug for.
For at det ikke skal være løgn, så for et par uger siden, begik endnu en ung mand, kun i starten af 20’erne, selvmord. Vi havde gået i den samme sportsklub. For mig var det en helt almindelig morgen, indtil jeg vågnede op til en besked fra min gamle træner omkring selvmordet. Det kom som et kæmpe chok for mig og berørte mig meget, selvom at vi ikke havde haft noget med hinanden at gøre i flere år. Det er tre selvmord jeg har kendt til, og jeg er kun i en alder af 23 år i dag, og de har alle været yngre end mig. Dét synes jeg er skræmmende.
Hvad kan jeg gøre?
Det er så svært at se, hvad der foregår i en andens hoved og mange er gode til at holde en facade oppe. Derfor synes jeg, at det er virkelig vigtigt, at vi får skabt en åbenhed omkring selvmordstanker. At hvis man har en ven eller veninde der ligger ned, så giv en hjælpende hånd, så de kan rejse sig igen. Nogle gange har man måske bare brug for, at der bliver lyttet til en. For man skal ikke kunne se selvmord som en udvej fra ens problemer. Vi lever kun én gang, og selvom livet kan være hårdt, så altid hav det i tankerne, at det kan blive bedre – for man ved aldrig, hvad livet bringer, men der er kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at leve!
Jeg ved godt, at det kan være svært, måske det sværeste der findes at snakke om, fordi det er så personligt. Som sagt, så har jeg aldrig selv haft selvmordstanker, men jeg kender en der har haft det. Han åbnede sig op for mig nogle år efter, at han havde haft selvmordstanker – tanker, som der heldigvis forblev tanker. Fordi det netop var en del år efter, så var der jo ikke noget, jeg som sådan kunne gøre, da han har det godt den dag i dag, og virkelig er kommet langt siden dengang. Men jeg tror, det stadig betød en del for ham, at jeg lyttede og tog det alvorligt, selvom det ikke var gældende, da han fortalte mig det. Hvis nogen af dine venner eller veninder fortæller dig ”jeg har selvmordstanker”, så lyt til dem, og evt. spørg dem, om der er noget, som du kan gøre, for at hjælpe. For bare det at de har åbnet sig op for dig, er et kæmpe skridt for dem, så det er vigtigt, at det bliver taget seriøst. Yderligere, så sikre dig, at de får den hjælp, som de har brug for. Der er heldigvis meget hjælp at hente hos bl.a. Livslinien.
Det er vigtigt, at vi er der for hinanden i tykt og tyndt. Så har du selvmordstanker så husk på, din familie og dine venner og veninder vil dig det bedste. Ræk hånden ud, og jeg er sikker på, at der nok skal være nogen tæt på dig, der tager imod din hånd. Men hvis det er for svært at snakke med dine nærmeste, så husk at du også kan få hjælp anonymt – bare du får hjælp.
Har du brug for hjælp?
Så kan du kontakte Livslinien på:
Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04
Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17
Du skal også være velkommen til at snakke med UngtilUngs egne chattere, som sidder klar:
Mandag-Torsdag kl.19-21
Fredag-Søndag kl.15-17