Login

Selvkærlighed er ikke selviskhed

Selvkærlighed har for nogle en selvisk genklang. Det er vi dog ikke enige i. Her kan du læse, hvordan selvkærlighed kan komme dig til gode. Følg med i debatten her eller på vores Facebook.
Alle redningsinstruktioner, der dukker på inden en fly- eller skibsafgang viser, at du skal sikre dig selv, inden du hjælper dine nærmeste. Men generelt kan vi have en tendens til at gå højere op i næstekærlighed end selvkærlighed. Vi er vores værste kritiker. Vi stiller højere og højere krav til os selv, som vi aldrig ville stille til andre, og vi dømmer vores egen præstation hårdere end andres. Nu skriver jeg ’vi’ i forhåbningen om, at andre også går med en selvkritiker i hovedet, selvom den kun er synlig for dem selv. Selvkritikken er måske usynlig for andre, men den manglende kærlighed til os selv påvirker os nok mere, end vi lige går og tror.

 

Hvad gør mangel på selvkærlighed ved hjernen

Hvis man ikke behandler dem man holder af med omsorg og kærlighed, kan man komme til at gøre dem kede af det. Her er det meget tydeligt, at man kan komme til at gøre en anden person ondt, og man vil derfor prøve at gøre det godt igen. Dette eksempel kan overføres til dit forhold til dig selv: hvis du ikke behandler dig selv med omsorg og kærlighed, vil din krop og hjerne blive kede af det. Det kan være nemmere at overse sine egne indre behov end andres ydre behov for kærlighed, men selvom du måske ikke tænker over det, påvirkes din hjerne ret voldsomt, hvis du ikke passer på dig selv.

 

Din hjerne har en række signalstoffer. Disse signalstoffer sender signaler mellem nervecellerne i hjernen, også kaldet neuroner. Neuronerne ligger i kæder, men rører ikke ved hinanden. De kommunikerer kort sagt gennem elektrokemiske substanser (signalstoffer), så der skabes en slags netværk. Du har kun det antal neuroner i hjernen, som du er født med, men den enkelte neurons evne til at modtage og afsende signaler kan ændres. Som så meget andet, styrkes og effektiviseres neuronnetværket af at blive brugt. Et bedre netværk giver også bedre gennemstrømmen til signalstofferne, som har stor betydning for dit eget velbefindende. Ubalance i signalsystemet får derfor en negativ effekt på dit velbefindende. For en mere detaljeret gennemgang af signalstofferne i hjernen læs her, men her springer vi videre til, hvordan du selv er med til at påvirke dine signalceller og hjerne.

 

Signalstofferne

Ubalance i signalstofferne består i, at der opstår mangel på de ’gode’ signalstoffer i hjernen, da andet tager for meget plads. Bl.a. giver dårlige kostvaner og stress ubalance. En kost uden de rigtige næringsstoffer vil hæmme dannelsen og overførelsen af signalstoffer samt medføre, at nervecellerne ikke få alle de stoffer, de kræver, for at fungere ordenligt. Stress påvirker kroppen på mange måder, men en af de væsentligste er, at stress nedbryder de nerveceller, der står for produktionen af serotonin. Serotonin er også kendt som vores ’lykkestof’, og en del antidepressiv medicin virker også ved at påvirke hjernens serotonin. Men selvom signalstoffer kan hjælpes på vej af medicin, så kan du også selv gøre noget for at få dem i balance.

 

Når stress og dårlig kost, som sagt forringer hjernens virkning, så vil mindre stress og god kost til gengæld påvirke hjernen positivt. Motion og lys har også en gavnlig effekt på produktionen af bl.a. serotonin. Derudover har meditation, god nattesøvn og et positivt mindset også en positiv effekt på mange gode signalstoffer.

 

Enkel selvkærlighed

Opskriften til et lykkeligere liv er individuel, men selvkærligheden er et godt sted at starte. Det behøver ikke være den store selvrealisering du kaster dig ud i, men at prioritere dig selv lidt højere kan være en god start. Selvkærlighed skal ikke forstås som selviskhed, men at du passer på dig selv. Tag et kig på dine kostvaner, din nattesøvn og overvej, hvilke ting i livet, der påvirker dit stressniveau. Prøv at skille dig af med det negative i livet, og hvis det ikke er muligt, øv dig i ikke at lade dig påvirke af al det negative. Hvordan du behandler dig selv påvirker ikke kun dit velbefindende i den givne situation, men påvirker hvordan din hjerne fungerer både på kort og på langt sigt.

 

’Du skal behandle andre, som du selv vil behandles’ er en kendt talemåde. Dette lever vi op til størstedelen af tiden. Bytter du om på leddene i sætningen, står der ’du skal behandle dig selv, som du vil behandle andre’. Dette glemmer vi undertiden. Men det er mindst lige så vigtigt. Pas på dig selv. På længere sigt vil du ikke være i stand til at hjælpe andre, hvis du ikke har passet på dig selv. Din livsglæde starter indefra. Og den starter først, når du passer på dig selv. (Kilder 1 og 2)