Bloggen

Pink Party

“Pink Party”. Det lyder super piget, og det var det egentlig også; Den ultimative tøseaften med oceaner af rosé og snacks. Festen markerede en række vigtige milesten i min rejse tilbage til livet fra anoreksi. Jeg håber, at indlægget her kan inspirere dig til at gøre ligesom jeg, uanset hvad du end måtte gå igennem lige nu, til at vælge livet til med alle dets ups and downs.

Jeg valgte, gennem mit terapiforløb, at lyserød skulle være min farve. En farve, der repræsenterede mit ”Ja til livet, nej til spiseforstyrrelsen”. Det har så til dels betydet, at jeg ofte har lignet en omvandrende candyfloss klædt i pink fra top til tå for hele tiden at minde mig selv om, at jeg SKULLE bekæmpe min sygdom.

For 6 måneder siden frygtede min familie og lægerne, at jeg ikke ville nå at opleve at blive 21. I sidste uge fejrede jeg både min 21-års fødselsdag, og at jeg nu igen havde ramt en normalvægt. Fra et liv med døden åndende i nakken til i dag at kunne finde glæde i alle hverdagens små øjeblikke, det måtte jeg da bare fejre! Og det blev, selvfølgelig, med et pink tema.

 

 

Jeg samlede 10 af mine tætteste veninder, som hver især har spillet en vigtig rolle i mit liv. Jeg serverede alt fra bagels og nachos til kirsebær. Og selvfølgelig, stride strømme af rosé. I mit ”tidligere” liv elskede jeg at nyde et glas rosé med mine veninder over de dybe og samtidigt komplet åndssvage samtaler, som kun vi kan have det. Det har taget mig lang tid at nå tilbage dertil, men i lørdags kunne jeg fejre, at der er jeg nu. Ikke igen, men på ny med mit nye og gladere lyserøde jeg.

”Jeg er pink” har været et mantra, jeg har sagt utallige gange foran spejlet om morgenen. Det kan oversættes til: ”Jeg vil være rask”, eller ”Jeg vil leve”. Jeg ved at for mange, set udefra, har min lyserøde obsession måske ikke givet så meget mening. Det har bestemt givet anledning til et par løftede øjenbryn, når jeg er troppet op i lange lyserøde avocado strømper, eller da jeg i en voksenalder af 20 valgte at male mit værelse pink. Men for mig, har det været altafgørende for min vej tilbage til livet. Ved at tage noget lyserødt på eller omgive mig med denne her fantastisk glade farve, har jeg aktivt gjort noget for at hjælpe mig selv og for at smide spiseforstyrrelsen fra mig. For nogen giver det måske bedre mening at kaste en sten i havet med ordet ”spiseforstyrrelse” skrevet på; For mig gav det mening at omgive mig med ting, der mindede mig om glæden og meningen i livet.

Så til dig, der måske lige nu føler, at du sidder fast: Der er et spændende liv, der venter på dig på den anden side. Det er din opgave at vælge det til, det er nok det, der er mest skræmmende og derefter åbner vejen sig for dig.

Skål i rosé fra mig!

Relaterede artikler

5 løfter til mig selv

Nogle ville måske ryste lidt på hovedet af alle de tanker, jeg har gjort mig herom, men faktum er, at jeg har følt mig helt stresset i opløbet til min fødselsdag. Jeg er blot menneske og kan ikke lade være med at sammenligne mig med mine veninder, som står med kærester, forlovede, hus, graviditet, og nogle såmænd også med børn. Hvor jeg netop først er ved at runde af på 1. semester af mit studie, lever det mest stillestående singleliv i en lejlighed, der hver uge bliver dét mere lyserød eller huser nye blomstermotiver. Så altså, det skriger ikke ligefrem mandevenlighed. Og så har jeg stadig et par høns at plukke og bøder at betale med den satans spiseforstyrrelse, der har præget mit ungdomsliv.

Fra anoreksi til pizzaferie

Jeg har i flere år kæmpet med bulimi, anoreksi og et meget forstyrret kropsbillede. Jeg har levet et liv, der var fuldstændigt styret af madregler, vanvittig angst omkring mad og besættelse af tallene på vægten.

Jeg måtte skrabe bunden og have at vide én gang for alle, at min krop ikke kunne klare mere, før jeg var i stand til at give min sygdom fingeren og tage kampen op, for at jeg kunne få et friere liv. Eller, bare et liv.

Kærester kommer og går, venskaber er for livet

Jeg er en god veninde. Jeg er faktisk en virkelig god veninde. Det er noget, jeg med sikkerhed ved, og som jeg altid vil stå ved. 

Jeg har dog ikke altid været en god veninde. 

Jeg har haft en kæreste over de sidste 3-4 år. Og som det ofte sker for mange, så begyndte han at få alt min opmærksomhed. Jeg forsvandt langsomt væk fra mine veninder, og isolerede mig fuldstændigt med min nye kærlighed. Hele min verden drejede sig om ham. Han var mit eneste fokus, selv når jeg endelig var sammen med mine veninder. 

Spring ud i det – vælg livet!

Jeg har valgt livet, og jeg springer ud i det med begge ben. Nogle dage måske med hovedet først, fordi det bare ikke kan gå stærkt nok. Det er min primære kamp. At finde tålmodigheden frem og indse, at ting tager tid. Der vil være dårlige dage, men det er helt naturligt, og ikke mindst er jeg kommet frem til, at det er okay at være vred og ked af det.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.