Jeg er for nyligt startet på studie, og som mange ved, så medfører det ofte mange rusarrangementer, fredagsbarer og generelle fester. Det er forskelligt fra person til person, hvorvidt man finder disse ting underholdende eller helst ser sig fri for dem. Jeg vil tro, at jeg drikker alkohol i samme mængde som den gennemsnitlige unge dansker (som faktisk er ret meget), og jeg nyder meget at feste. Men ikke hele tiden.
Med studiestart føler jeg mig for første gang længe udfordret på energi til den slags. På grund af lektier, afleveringer og fritidsjob føler jeg mig ofte træt og brugt, når jeg endelig kommer hjem. Jeg kan komme hjem og smide mig på sofaen og egentlig være klar til at gå i seng ved eftermiddagstid. Men så begynder det at flyde ind med snapchats og Messengerbeskeder fra folk fra min klasse, der er ude og give den gas. Og så rammer FOMO – fear of missing out. Hvad er det jeg går glip af? Hvad nu, hvis de hygger sig helt vildt og snakker om den bytur de næste mange måneder? Burde jeg ikke tage afsted? osv osv…
Jeg har ofte taget mig selv i at tage ud og drikke, selvom jeg er enormt træt og ugidelig, egentlig bare fordi jeg ikke vil gå glip af noget. Og så ender man alligevel ofte med at sidde og hænge med næbet, fordi ens krop bare ikke har flere ressourcer.
Også studieture, eller rusture, er ofte fyldt med forventningerne om, at man skal drikke hele tiden og i store mængder. Min oplevelse er faktisk, at der er mange, der synes, det bliver lidt for meget, når man ligger med kvalme og tømmermænd på studietur, men alligevel tvinger sig selv til at bunde en øl, så man igen kan komme i humør til nye festligheder.
Det er altså bare sjældent, at man har en weekend eller en fridag, hvor man bare kan slappe af, når man er studerende. Man har altid den dårlige samvittighed, hvis man ser tv eller er sammen med vennerne, for der er altid noget, der skal læses, og noget der skal skrives. Når man så krydrer det med, at der som studerende er en forventning til, at man er med til alle festerne og klar på en øl hver aften, så bliver det hårdt.
Misforstå mig ej, jeg synes virkelig, at festerne med mine medstuderende har været sjove, og vi på den måde har kunnet komme lidt ud af vores skal. Men jeg tænker ofte på dem, der ikke drikker alkohol, for de føler sig nok en smule udelukket, når så mange arrangementer er bundet op på ølbowling og andre drukspil.
Så både for dem, der ikke drikker, og for dem, der hurtigt bliver overvældede, eller bare ikke magter at feste hver weekend, der kan det altså være noget af en mundfuld at starte på studie. Men bare så I ved det; der er mange, der tænker det samme. Sommetider tror jeg, at jeg er asocial, fordi jeg ikke har lyst til at tage ud. Men det er sgu okay, at man tager en dag for sig selv, trækker sig tilbage, sætter en film på og bare ligger og stener. Og så må man slukke telefonen, hvis man ikke kan holde ud at høre på alle de snaps og beskeder, som vennerne sender. For det er simpelthen så vigtigt, at man tager den tid for sig selv, og at stress ikke pludselig får overtaget. Og kroppen slapper altså ikke nødvendigvis af, fordi man har drukket 5 øl.
Øv dig i at mærke efter, om du oprigtigt har lyst til at tage med. Chancen for, at du går glip af noget helt magisk på bytur nr 56 på den lokale bodega, er ret lille. Og hvis du gør, jamen så er der en ny weekend lige om lidt, fyldt med nye eventuelle eventyr.
Så hvis du ligesom mig står og er i tvivl om, hvorvidt du skal tage ud og drikke i aften, selvom du er træt og brugt; slå koldt vand i blodet, smæk benene op og find dynen frem. Ligesom jeg.