I foråret da knopperne på træer og buske begyndte at skyde, fik jeg lyst til at springe ud i livet og derfor oprettede jeg en profil på Tinder. Når alt kommer til alt gjorde jeg det, fordi jeg var træt af at være single. Jeg har været single i fem år og har virkelig haft mange mænd ind og ud af mit (under)liv og det ville jeg godt gøre op med. Ved at gå på Tinder. Hvor de fleste nok egentlig bare er ude efter et hurtigt knald. Ja, det var måske ikke lige det mest oplagte sted at søge, men wtf. Jeg er ung og ja, jeg var da også interesseret i at møde nogle søde fyre og have sex med dem uden at det skulle føre til mere. Og det fandt da også sted.
Jeg er en person, der meget hurtigt får følelser for en fyr, hvis han er sød, sjov og pæn. Det er jeg bevidst om, og for at undgå at blive unødvendigt såret på Tinder, der er ret så uforpligtende, gjorde jeg det, at jeg tilstræbte at have noget kørende med flere fyre på en gang for på den måde at ”sprede mine følelser ud”. Spille på flere heste om man vil. Så er der også større sandsynlighed for, at man rent faktisk vinder noget i sidste ende.
Og det fungerede da også fint med min uforpligtende player-tilværelse i nogle måneder. Og jeg fik meget ud af det. Jeg tror klart, at det har været godt for mig at mødes med fremmede fyre og finde ud af, at jeg er sådan en, man godt vil mødes med og snakke med og gå tur med i maaaange timer og have sex med og ses igen med og ja, det er ydre bekræftelse, og det vigtigste er, at man elsker sig selv og tror på sig selv, men hvis man har dét på plads, kan det altså også være meget rart med det andet oveni.
Søndag efter Roskilde Festival matchede jeg med en pæn, smilende, langhåret mand. Jeg var taget hjem fra Roskilde søndag morgen og vågnede om eftermiddagen, hvor jeg skrev til den her søde fyr. Lad os kalde ham Preben. Preben fortjener sit helt eget indlæg, så lad dette være en teaser.
Og gå så ud i verden og kys, knep og elsk.