At livet ikke varer for evigt, er én ting, vi ved med sikkerhed. Det ændrer dog ikke på sorgen og følelsen af uretfærdighed, som opstår, når man står tilbage som den efterladte af en, man havde kær. Når kisten er væk, når sangene er sunget, blomsterne falmet, og andre fortsætter deres liv, som de altid har gjort. Dér, lige dér, sparker sorgen for alvor ind. I tiden efterfølgende bliver alting ofte sat på en spids – livet, relationer og tro. Vigtigt er det at huske på, at efterladte ikke er biler, der skal til reparation og derefter kommer ud så gode som nye. Sorgprocessen varer længe, faktisk stopper den aldrig.
To slags tab
Sorgen varer for evigt, men den vil ikke forblive den samme for evigt. Sorg er ikke én ting, sorg er mange. Katrine Boeck skriver på sin hjemmeside, at der findes to slags tab – det fysiske tab og det psykiske tab, som indebærer tabet af nærvær, omsorg og anerkendelse. Det er disse tre ting, som i høj grad vil spille en rolle for den efterladte fremadrettet. Ligesom sorg ikke er én ting, ligeledes er måden at reagere og håndtere tabet på heller ikke ens.
Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Maja O’Connor, beskriver nogle typiske reaktioner i tiden efter et dødsfald: 1. Følelsesmæssige reaktioner, såsom skyld, angst og modløshed. 2. Tankemæssige reaktioner, såsom mindsket selvværd, håbløshed og selvbebrejdelse. 3. Adfærdsmæssige reaktioner, såsom social tilbagetrækning, træthed og anspændthed. 4. Kropslige reaktioner, såsom tab af appetit, søvnforstyrrelser og udmattelse.
Sorgens to spor
Lise Trap har i sin bog, “Hjertebånd”, beskrevet den to-proces-model, som ofte bliver aktuel i tiden efter et tab. I sin bog, som også indebærer private fortællinger, beskriver Trap denne proces som ”sorgens to spor”. Sorgen er altså 
inddelt i to spor: Fokus på tabet og fokus på livet.
I det første stykke tid er det meget normalt at befinde sig på sporet, som fokuserer på tabet og de negative tanker omhandlende dette. Men som tiden går, begynder man så småt at kunne bevæge sig over på det andet spor, som fokuserer mere positivt på livet efterfølgende.
Der, hvor man kan få pusterum fra alting, smile og grine. Helt op til ét år efter vil det være naturligt at svinge frem og tilbage mellem de to spor. Men på et tidspunkt – på et gyldent tidspunkt – vil det individuelt være muligt aktivt at kunne vælge hvilket spor, man befinder sig på. På det tidspunkt bliver det muligt at lægge sorgen fra sig – men også vælge den til i de stunder, hvor det er allermest tiltrængt. Som Kræftens Bekæmpelse udtaler, ”sorg skal bearbejdes – ikke ties ihjel”.
Din virkelighed, din tro
Tanker og bekymringer sparker oftest ind på de tidspunkter, man er alene, og verden står stille. Flere er bange for at glemme den afdøde og fastholder sig selv i en tid, der engang var. Det er også disse tidspunkter, hvor de fleste mennesker mangler håb og noget at tro på.
Som det førhen er set, så er det i de mest sårbare og kriseramte situationer, hvor folk finder ro og håb i troen. Foruden de kendte religioner og religiøse ritualer, hvor det er oplagt at finde ro, har Synthia Andrews og Kyle Gray i deres bøger, ”Mønstre af lys” og ”Englehviskeren”, skrevet om mere alternative tilgange til sorgen og troen. Sorg og tab behandles altså på andre måder, og ofte handler det om at skabe sin egen virkelighed. Hvad end det er en selvopdigtet tro, eller om det er fragmenter af flere forskellige, så er det din virkelighed og tro, der kan være med til at give ro og håb.
Hvornår har man brug for hjælp?
Maja O’Connor beskriver det naturlige sorgforløb som en proces, hvor personen gradvist tilpasser sig livet igen. Hvor sorgens følelser bliver mindre konstante og intense, og hvor personen etablerer og accepterer en ny virkelighed. Men en kompliceret sorg opstår, når vrede, skyld og angst bliver vedvarende følelser.
Hvor den efterladte ikke vil acceptere det liv, der er tilbage. Det er i disse tilfælde, hvor man i højere grad bør overveje at søge professionel hjælp. Foruden psykologhjælp og andre tilbud, beskriver journalist Per Munch, hvordan antallet af sorggrupper er steget markant inden for de seneste år.
Sorggrupper, som findes overalt i landet, er et gratis tilbud til alle, lige meget alder og situation, der har mistet. Per Munch beskriver, hvordan sorggrupper er et trygt og fortroligt rum, hvor de efterladte kan spejle sig selv i hinanden, forstå sig selv og indgå i et fællesskab. Ligeledes kan sorggrupper være med til at mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed.
Livet går videre
Sorg er altså ikke én ting. Følelser og adfærdsmæssige ændringer er derfor heller ikke én ting. Hvordan håndterer man så det hele? Som tidligere nævnt, er en sorgproces aldrig færdig, men den vil ændre sig, som tiden går. Man kan fremskynde processen ved at foretage sig aktive valg, som kan hjælpe en på vej. Dette blandt andet ved at skabe din egen virkelighed og tro for at finde tryghed. Eller ved at forstå andres sorg og din egen ved at læse bøger og deltage i sorggrupper.
Det er muligt at tale med en professionel og lade dine nærmeste vide, hvad de kan gøre for dig. Hvor hårdt det end kan være, så gå ud i verden og oplev, at livet KAN leves videre. En dag vil du måske tro, du møder personen, du har kær, på gaden.
Det er den dag, det vil gå op for dig, at du aldrig vil glemme den person. Husk på, at det er naturligt at sørge. Husk på, at de afdøde ønsker det bedst mulige liv for dig, og husk på, at personen, der går forbi dig i supermarkedet, kan være i præcis samme situation og gennemgå samme proces som dig.
Læs mere om tab på bloggen: