fbpx

Login

Mor er min rollemodel

Jeg synes, at det er så ærgerligt, når vi stirrer os blinde på uopnåelige idealer, som ofte handler om materielle ting. Chancen for at blive skuffet over sig selv bliver meget større, og det ser jeg slet ingen grund til.

Vi har alle rollemodeller, der påvirker os, både bevidst og i høj grad (tror jeg) ubevidst.

Der findes mange forskellige typer rollemodeller, de er over alt. Det kan være kendte skuespillere, sangere osv. For nogle fungerer denne type rollemodeller, men ofte vil de være uopnåelige. Jeg synes, at det er så ærgerligt, når vi stirrer os blinde på uopnåelige idealer, som ofte handler om materielle ting. Chancen for at blive skuffet over sig selv bliver meget større, og det ser jeg slet ingen grund til.
Jeg synes, at man møder mange andre rollemodeller i sin hverdag. Det kan være alt fra en kæreste, en veninde, et familiemedlem, en lærer – kun fantasien sætter grænser.

Jeg har ikke udset mig en bestemt rollemodel. For mig har det været en ubevidst proces. Det kan også afhænge af situationer, sted ol. Men når jeg sidder og tænker over det, er jeg ikke i tvivl om, at en af mine væsentligste rollemodeller er min mor. Hun er det forbillede, som jeg har spejlet mig mest i og identificeret mig mest med. For mig handler forbilleder og rollemodeller nemlig om personlighed, værdisæt og meget mere, som ikke bunder i materielle ting, status og om man er kendt. For hvad nytter det med en rollemodel med fede biler, den perfekte krop osv., hvis du ikke kan relatere dem til dig, dine følelser, tanker og evt. problemer?

Små hverdagsting fylder størstedelen af vores liv. Derfor synes jeg, at rollemodeller er vigtigere her og mere realistiske, samt mere konstruktivt for os, end at vi i en verden, som handler om at være perfekt går og sigter efter uopnåelige idealer i stedet for, hvad der passer til os.

En rollemodel er, efter min optik, en som du kan identificere dig med på en konstruktiv måde.

Jeg har i hvert fald været glad for at tænke sådan på det, og for at have udskiftet de uopnåelige rollemodeller med dem, der virkelig betyder noget.