Bloggen

Min første tid på højskole

Da jeg blev sat af på min højskole, og min mor havde sagt farvel og var gået, følte jeg mig som Palle alene i verden. Jeg kendte ikke nogen, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen. Den første halve time var nok den sværeste, men derefter blev det kun bedre og bedre. Jeg mødte min roomie, og hun var sød. Efter at jeg har boet sammen med hende i en uge, så føles det som om, at jeg har kendt hende i mange år.

Man bliver helt fyldt med sanseindtryk, for der er mange mennesker, man skal lære navnet på, og mange nye rutiner man skal ind i. For nogle er det lettere, og for andre er det sværere, men det gode ved højskole er, at der er plads til alle. Hvis man har brug for at trække sig lidt og lige slappe af, så kan man sagtens det.

Jeg er personligt blevet overrasket over, hvor godt jeg kan lide at være på højskole. Inden man starter kan man jo godt være bange for, om det nu er noget for én. Der er selvfølgelig stadig tidspunkter, hvor det kan være svært. Man skal bare huske, at det er vigtigt selv at engagere sig, at man måske selv lige skal tage det første skridt og gå hen og sige hej til nogle, du måske ikke har snakket med endnu.

Hvis nogle overvejer at starte på højskole, så synes jeg, at man skal gøre det. Man kommer ind i et fantastisk fællesskab, hvor man får mange gode oplevelser med på vejen.

Relaterede artikler

Jeg skal på højskole

Det har taget mig virkelig lang tid at finde den vej, jeg gerne vil gå her i livet. Det har været en vanvittig frustrerende vej, hvor jeg har følt mig fortabt. Men jeg tror endelig at jeg har fundet den vej jeg gerne vil gå. Derfor tager jeg på en studieforberedende højskole, så jeg kan snuse lidt til den uddannelse og studie jeg gerne vil have.

Ro på, vi skal nok nå det

Hele gymnasiet stressede jeg over at være ældre end de andre. Jeg følte mig bagud. I starten af mit sabbatår kom den snart obligatoriske adventure udlandsrejse så også på listen over stressfaktorer. En familieven fik lidt ro på mig igen med nogle kloge ord (og en stor portion tålmodighed)

Husk: Det er kun et job

Som psykisk syg har man brug for kontaktpersoner. Det har jeg og mange andre i hvert fald haft brug for, ved jeg. Vi skal stole på dem og fortælle dem vores dybeste mest hemmelige tanker. Derudover skal vi egentlig stole på dem med vores liv på mange måder.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Skriv et svar til Julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

  1. Jeg har aldrig selv gået på højskole, men havde et år på efterskole, og 3 år på kostgymnasium på Oure, og ved 100 % hvordan du havde det, da du skulle starte. Dejligt at du havde en god oplevelse med det!

    Svar