fbpx

Login

Markedsførings- og kommunikations praktikant

Vil du have en fed praktikplads, hvor du kan prøve kræfter med administrative, kommunikative samt markedsførings opgaver og være med til at gøre en forskel for sårbare unge?

Som praktikant i UngTilUng får du erfaring med det administrative-, kommunikative- samt markedsføringsmæssige arbejde i en humanitær organisation. Vi søger en praktikant, der kan være med til at udvikle og arbejde med en bred vifte af opgaver.

Du vil blive involveret i udviklingen af UngTilUng’s digitale univers og få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Hvem er vi?

Ungtilung.com er en digital trivselsplatform, hvor unge mellem 16-35 år, der har det svært, kan få hjælp til at håndtere deres udfordringer. Det kan være alt fra kæresteforhold, lavt selvværd, studievalg, arbejdsmarked, ensomhed mm.

Platformen indeholder bl.a. selvhjælpsværktøjer, chatrådgivning og blogindlæg med historier fra unge, der selv har oplevet store og små udfordringer i hverdagen. Som noget nyt tilbyder platformen online rådgivningsforløb, hvor unge kan få et forløb med en frivillig og få hjælp til at håndtere de udfordringer, de står overfor.

Du kan læse mere om UngTilUng på vores hjemmeside: UngTilUng.com

Du kan også følge os på facebook og instagram.

Dine arbejdsopgaver kan indeholde:

  • Udvikling af Facebook og Instagram annoncering
  • Arbejde med SEO, herunder arbejde med frivillige skribenter
  • Udvikling og arbejde med ambassadør programmer
  • Videoproduktion
  • Diverse hjemmeside opgaver (WordPress)
  • Kommunikative opgaver, herunder:
    • Presse
    • Tekster til hjemmeside, pjecer og flyers
    • Mulighed for at deltage i- og lære at fundraise
  • Diverse ad hoc opgaver

Det er dig vi står og mangler hvis:

  • Du er mellem 22-35 år
  • Du har en faglig baggrund indenfor det markedsføring eller kommunikative område.
  • Du brænder for at gøre en forskel for sårbare unge
  • Du har en forståelse for målgruppen
  • Du er selvstændig, struktureret, anerkendende og ansvarsfuld

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du vil modtage ugentlig sparring af din praktikvært
  • Du vil få mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer og få indblik i, hvordan det er at arbejde i en NGO
  • Du vil få kendskab til målgruppen, kommunikation til målgruppen samt digitalt arbejde

Praktikperioden

Arbejdstiden er 35-37 timer. Praktikken er ulønnet.

Du er velkommen til at sende os din ansøgning, selvom praktikperioden og timeantallet ikke passer dig perfekt, så kan vi sammen finde en løsning, hvis du er den rette til stillingen.

Din arbejdsplads

Din daglige arbejdsplads bliver på UngTilUngs kontor på Esromgade 15 i København N, hvor du kommer til at indgå i et uhøjtideligt og støttende miljø med UngTilUngs medarbejdere, hvor vi hjælpes ad med de fælles daglige opgaver.

Det praktiske

Send dit CV og ansøgning til Jannik Dobusz på jd@boligsocial.dk. Samtaler finder sted løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

Synes du UngTilUng lyder spændende, men måske er i tvivl om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, så send os endelig en mail med dine udfordringer og vi vil sørge for, at vejlede dig bedst muligt.
Skriv til os på kontakt@ungtilung.com