fbpx

Login

Lad ikke bekymringer blive til begrænsninger

Jeg har lige så længe, jeg husker altid bekymret mig meget. Jeg bekymrer mig generelt meget om andre mennesker, men jeg bekymrer mig også enormt meget om de ting, som foregår rundt om mig.

Bekymringer – et term, der kan fylde vores hoveder op med unødvendige tanker, som nogle gange kan føles som om, de æder en indefra. Bekymringer har været en af grundene til, at jeg flere gange har bakket ud af ting, eller er gået glip af noget. Ganske enkelt på grund af bekymringer som måske har været unødvendige. Definitionen af ordet “bekymring” er i følge ordnet: følelse af uro, nervøsitet eller ængstelse – fx Over aktuelle eller fremtidige problemer. Definitionen går godt i hånd med, hvordan jeg selv ville beskrive følelsen, der fylder min krop, når bekymringerne tager over. Jeg har lige så længe, jeg husker altid bekymret mig meget. Jeg bekymrer mig generelt meget om andre mennesker, men jeg bekymrer mig også enormt meget om de ting, som foregår rundt om mig. Alle kapitler af mit liv, har været fyldt med bekymring, og derfor har jeg nok været nødt til at acceptere, at sådan er jeg. Mine venner ville nok ikke beskrive mig umiddelbart som en overtænker, og det ville jeg nødvendigvis heller ikke, men det betyder ikke, at mine tanker ikke ofte kan være et andet sted end mange andres. Vi er alle forskellige, og vi håndterer også vores bekymringer forskelligt. Alligevel vil jeg dele nogle af mine råd til, hvordan jeg behandler mine bekymringer:

  1. Få følelserne ned på papir: Mit første råd, som altid har fungeret enormt godt for mig, er at skrive mine bekymringer ned. Jeg kan godt have svært ved at dele mine inderste tanker med selv mine tætteste relationer, og derfor har det virket enormt godt for mig at skrive mine tanker ned i en bog. Jeg går faktisk aldrig tilbage og læser, hvad jeg har skrevet, og for at være ærlig tror jeg ikke, at der ville være meget sammenhæng i det jeg har skrevet, men jeg føler en enormt stor lettelse, så snart jeg har skrevet mine tanker ned. Det seneste år har jeg brugt en bog, som kan vejlede én med nogle spørgsmål. Dette er blot en lille anbefaling, hvis man synes det kan være svært at komme i gang med at skrive noget ned.
  2. Få luft og bevægelse: Mit næste råd, ville være at gå en tur. Ren luft og lidt motion har aldrig gjort nogen ondt. Jeg synes, at det er enormt befriende at komme udenfor og bevæge mig væk fra eksempelvis mit værelse, som ofte er der, hvor mine store bekymringer kommer. Jeg tror på, at er vigtigt at tage en pause fra det, som bekymrer én, men det er ikke ensbetydende med, at man skal flygte fra dem. Derfor er det vigtigt at give hovedet en pause fra, hvad end det er som går én på, men det er også vigtigt at vende tilbage til det og håndtere de tanker som nager én.
  3. Brug pyt-knappen: Mit tredje og sidste råd for i dag omhandler den berømte “Pyt-knap”. Tag en dyb indånding og spørg dig selv om din bekymring er ude af dine hænder. Er det som nager en helt vildt, overhovedet noget man kan ændre. Hvis det f.eks. omhandler en opgave man har afleveret og man frygter udfaldet, kan man lige så godt få det ud af hovedet, fordi du kan ikke gøre noget ved det. Brug pyt-knappen i de situationer hvor udfaldet er ude af dine hænder.

Jeg ved godt, at bekymringer ikke forsvinder så nemt. Men jeg håber du vil have lettere ved at håndtere dem med nogle af de råd, jeg har givet til dig i dag.