Kvindernes Internationale Kampdag har gennem sin 108-år lange eksistens medført mange positive ændringer for det kvindelige køn, hvor de mest iøjnefaldende er kvindens stemme- og valgret. Hvordan ser ligestillingen ud anno 2018? Og hvordan er det at være kvinde i dag?
Globalt er der et stigende fokus på ligestilling mellem kønnene, hvilket ses ved kampagner som blandt andet HeforShe og Time’s Up, som henholdsvis kæmper for blandt andet ligestilling på arbejdspladserne og mod seksuelle overgreb. Pr. 2018 er det generelt antaget, at kvinden har flere muligheder, ansigter og standarder end nogensinde før. Denne tendens peger i retning af, at det er socialt acceptabelt for kvinden at gøre krav på sine rettigheder og tilegne sig en individuel stemme.
Et stykke vej endnu
Generelt menes det, at kvinden har vundet kontrol over sin egen krop. Undersøgelser viser dog, at kvinden stadig er underlagt sexisme og patriarkalske normer. Danmarks Statistik har i en rapport undersøgt kvinders levevilkår gennem de seneste mange årtier. Rapporten viser, at kvinder stadigvæk oplever ulighed, blandt andet ift. lønindkomst. Dette har, ifølge formanden for Dansk Kvindesamfund, Lisa Holmfjord, noget at gøre med, at mænd stadig okkuperer samfundets højeste stillinger. Merete Ipsen, inspektør ved Kvindemuseet, udtaler, at på trods af flere kvindelige ledere og rollemodeller er kønsrollerne mere markante end nogensinde før. Dette ses blandt andet ved salget af kønsspecifikt legetøj, som medfører, at børn opdrages til at skelne mellem kønnene. Samfundsstrukturen er indrettet således, at maskulinitet og feminisme bliver tilegnet forskellige og modstridende kvaliteter.
Ulighed i sygdomme
Selv på sygdomsområdet fremgår der kønsforskelle og ulighed. I oktober 2015 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport over sygdomsbyrden i Danmark, hvor det vurderes, at social ulighed er en bærende byrde i alle sygdomstilstande, hvilket ultimativt kan have alvorlige konsekvenser. Rapporten viser, at affektive lidelser, som depression, er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og at angst og stress forekommer dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd. Fælles for disse tilstande er, at de er præget af belastende ydre forhold. Det er derfor muligt for flere at antage, at ligestilling er med til at udjævne uligheden på sygdomsområdet.
Ligestillingskampens forhindringer
Kampdagens allerstørste udfordring er de negative konnotationer, feminismen har fået. Tendensen i samfundet er, at feminisme er for kvinder, omhandler kvinder og bliver udkæmpet af kvinder. Ifølge talspersonen for NGO DareGender spiller mandens deltagelse i ligestillingskampen en afgørende rolle, da det er i et samspil mellem mand og kvinde, at kønsstereotyperne kan nedbrydes. Ligeledes er samspillet mellem mand og kvinde medvirkende til at nedbryde forventningen, at ligestillingskampen handler om, at kvinden først opnår frihed, når hun er lig manden.
Der er derfor klare fordele og ulemper ved at være kvinde i dag. Merete Ipsen har en tiltro til, at den stigende bevidsthed omkring ligestilling blandt kønnene vil betyde endnu flere, positive forandringer fremadrettet. Frihed ved ligestilling er et vidt begreb, da det er et både politisk og praktisk spørgsmål. Frihed er dog også et særdeles subjektivt spørgsmål. Hvad er frihed og ligestilling for dig? Og hvordan vil du kæmpe for den?
Praktisk information:
Kvindernes Internationale Kampdag fik sin start den 8. marts 1910 og var oprindeligt et socialistisk projekt, som søgte at sikre kvinders stemme- og valgret. I dag kæmper man stadig for ligestilling – men også mod sexisme, vold, prostitution og kønsproblematikker.