Når man er vokset op i en dysfunktionel familie, betyder det ofte, at man lider af omsorgssvigt. Det er et vidt begreb, som har rigtig mange følgebivirkninger, såsom lavt selvværd, generthed, angst og at have meget svært ved at skabe nære relationer.
Følelsen af svigt hænger fast i en. Fx er man bange for at blive droppet af kæresten og gør en masse ting, som man ikke har lyst til, blot for at blive i ”trygheden”. Tanken om ikke at være god nok fylder det meste af hverdagen, man glemmer ofte sig selv, man lever for at tilfredsstille andre i ens omgivelser, for at blive accepteret og for at være en del af noget.
Ender tit med at sidde alene til fester
Man kan også være typen, som afviser andre mennesker, når de kommer for tæt på en, fordi man er bange for at blive såret, eller ikke ønsker at indgå i en relation, da man er bange for at blive svigtet igen, og den følelse kender man alt for godt fra barndommen. Alt inden i en skriger efter at få brudt den cirkel, man vil jo bare gerne have et normalt liv ligesom alle andre. At se venner og veninder omkring en få kærester, nye venner meget hurtigt, er en gåde, hvordan gør de? – hvad gør jeg galt?
Man kan ofte ikke selv se, at man selv søger væk, ikke deltager aktivt på lige fod med de andre, den dårlige selvværd og selvtillid er ubærlig. Og når man så endelig får taget sig sammen til at tage med til denne fest sammen med de andre, ender det med, at man sidder lidt ensom og ved ikke rigtig, hvad man skal sige eller gøre. Jeg mindes faktisk ikke, en fest jeg har været til, hvor jeg ikke har været nervøs, eller følt mig udenfor.
Min usikkerhed skulle bearbejdes, inden jeg kunne forvente et nyt resultat. Det skete først, da jeg var omkring de 22-23år, at jeg havde fået arbejdet med alt det, der lå til grund for min usikkerhed og dårlige selvtillid. Det skyldtes et større vægttab på 23 kg, og at jeg fik søgt agtindsigt, så jeg kunne få afklaret præcist, hvad der skete i min barndom.
Det gav mig ro, så jeg kunne fokusere på mig selv og mit indre, gøre gode ting for mig selv, at tage til fodterapeut, få ordnet negle, tage solarie, gøre noget ud af mig selv. Ved at man lægger megen tid i sig selv og sit udseende, får man automatisk bekræftelse fra omverden, når man er ude i byen, tager på diskotek mm. Det gør, at ens selvtillid vokser, man føler, at man er god nok, at folk ikke griner af en, at de tværtimod beundrer en.
Angsten viste sit grimme ansigt
Det hele er så uvant, man er bange for, at de andre kan se igennem en, se alle de ar, som man prøver at skjule. Det er en bølge af mange ting kombineret. Genertheden har jeg kæmpet meget med, og det har været årsag til visse angstanfald, når jeg har været ude blandt andre mennesker. Følelsen af jeg rødmer, det snører sig sammen omkring halsen, så jeg har svært ved at trække vejret, hjertebanken, hvor jeg føler hele min krop hopper, svimmelhed, hovedpine, opkast mm. Det har været noget af det sværeste for mig at komme ud af.
Sådan håndterer jeg min angst
Det som hjalp mig, var først, at jeg blev klar over, hvad det var, der gjorde, jeg fik det sådan, altså min angst. Det at få sat en overskrift på alle disse følelser, og ting min krop gjorde, gav mig luft på en eller anden måde. En af de vigtige ting i sådanne situationer er at sige stille og roligt til sig selv, ”hej angst, det er okay, at du er her.” Det, at man kan acceptere følelsen, giver fred, selvom den ikke forsvinder, for det gør den ikke, sådan lige ud i det blå. Det kræver meget arbejde, både individuelt, og i svære tilfælde skal der professionel hjælp til.
Den måde, jeg har arbejdet med min angst på, er at blive mere opmærksom på, hvornår den opstod, og i hvilke situationer, og så har jeg stille og roligt bevidst gjort de ting, der fik mig til at føle angst, så jeg blev mere vant til de situationer, og for hver gang jeg gjorde det, blev anfaldende mindre. Et rigtig godt tip er, at man fokuserer på andre ting end der, hvor angsten egentlig er. Eksempelvis at man ser sig omkring i rummet, man kommer ind i, og fokuserer på tingene i rummet, såsom at der står en blå lampe, der er 2 stole, en plante i vinduet mm. Jeg har meget gode erfaringer med, at det hjælper.
Den dag i dag dukker min angst stadig op i visse situationer. Det er fx, når jeg konfronteres med ting fra fortiden. Det kan være mennesker, som jeg har dårlige minder med – ikke fordi jeg ikke har accepteret min fortid eller tilgivet de mennesker, som har haft en negativ indflydelse på mit liv, det er gemt, men dog ikke glemt. Vi kan lære at acceptere tingene, men de vil aldrig forsvinde, det er vigtigt at huske, ellers løber man som en mus i et hamsterhjul efter det uopnåelige.
Man må vende tingene til det positive, og se hvad man kan få ud af det, det kan først lade sig gøre, når man har fået sat det hele i perspektiv, så man kan se det udefra.