Hvad er mobning?
”Mobning defineres som bevidste, gentagne og langvarige negative handlinger, som udføres af en eller flere personer, som anses for at have en højere status eller styrke end den, som mobningen går ud over. Mobning kan foregå på mange måder, som direkte eller indirekte handlinger og omfatter både verbale og fysiske overgreb og fx overgreb gennem elektroniske medier. ” (Kilde)
Mobning udgør en negativ udvikling, såvel for den mobbede, som den der mobber og de der overværer mobningen. Men hvorfor finder mobning så overhovedet sted? Selvom andelen af mobning i Skolebørnsundersøgelsen er faldene, med 18 % af 15-årige der blev mobbet et par gange om måneden i 1994 – til 4 % i samme gruppe i 2014, har Danmark i flere år haft en ubehagelig skandinavisk førsteplads, ved at have været det skandinaviske land, hvor mobning er hyppigst. Mobning foregår heller ikke kun i folkeskolen, men også på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og ude i arbejdslivet. Der kan skelnes mellem direkte og indirekte mobning. Den direkte mobning er nem at spotte i det åbne rum, den kan komme til udtryk gennem verbal eller fysisk vold. Indirekte mobning kan forekomme mere uhåndgribelig, idet der her er tale om indforståede blikke, bagtalelse, sladder, fratagning af ansvar og arbejds- og skoleopgaver, ignorering og mimik. (Kilde: 1, 2)
Hvad forårsager mobning?
Nogle mener at mobning skyldes individernes karaktertræk, her ser man ofte den sårbare der bliver mobbet og den stærke som mobber. Dette er dog ikke et entydigt billede, da mange mobbere ligeledes kan være sårbare, og et stærkt individ kan ryge ned i hierarkiet og ende som den mobbede. Herfor kan den forslås at mobbekulturen bygger på en social angst i flokken, at angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet, fører til overlevelses og magtkampe i gruppen, hvorledes at en kan lukkes ude, for at de andre har en plads. Andre igen peger på mobning som et eksistentielt vilkår, for at den menneskelige ondskab kan udleves. (Kilde)
Hvordan forhindres mobning?
I 2015 kørte der en forebyggende mobbekampagne i Københavns kommune, her kunne eleverne udlevere problemer og problemstillinger anonymt over SMS. Netop at køre det anonymt kan være en fordel når det kommer til mobning, da emnet er så følsomt, og man nemt kan blive den sårbare i gruppen ved at træde frem. Derfor foreslår Dansk Center for Undervisningsmiljø da også at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for mobning skal fremmes, hvorfor mobbekampagner ikke hjælper tilstrækkeligt. De ligger vægt på nødvendigheden af at sætte ind i de yngste aldersgrupper med pædagogisk arbejde for at styrke gruppedynamikken. For at komme mobning i skolen til livs, forslås det derfor at der arbejdes med en skole- og en klassepolitik, der fastsætter regler, normer, konsek