I de senere år er der, gudskelov, kommet mere fokus på at have respekt for grænser. Det gælder både arbejdsmæssigt, i venskaber, seksuelt, over for sig selv og på en masse andre planer. Det efterlader dog bare lige den udfordring, at man rent faktisk skal kende sine grænser for at vide, hvornår de er overtrådt. Og så skal man kommunikere grænserne til andre, så de ved, at de har overtrådt dem. Det er nemmere sagt end gjort. Her er seks ting, du kan huske på når det gælder grænser, og som du måske kan bruge til selv at finde dine egne, hvis du er lidt på Herrens mark (det er du nemlig ikke alene om at være).
1. Grænser er personlige
Det vigtigste at være opmærksom på, når det kommer til grænser, er måske, at de er individuelle. Det betyder, at de ser anderledes ud for alle. Hvad der er en tydelig grænse for dig, behøver slet ikke at være en grænse for en ven. Og modsat. Hvor langt der er hen til grænsen, og hvordan det føles at overtræde dem og få dem overtrådt, er også individuelt og formet af vores erfaringer og personlighed. Det kommer også an på konteksten og situationen. Pointen er, at grænser ikke er universelle. De er, som de er, og alligevel kan de ændre sig og må gerne gøre det. Det vigtigste er, at grænserne er dine egne, og at du bestemmer, hvornår og hvordan de overskrides.
2. Grænser er ufravigelige
Når grænser er subjektive, kan det ofte resultere i et clash mellem vores grænser og andres. Husk på, at grænser ikke kan diskuteres, hvis en du kender en dag finder noget grænseoverskridende, som du ikke selv finder grænseoverskridende. Sommetider kan vi forsøge at sætte logik på grænser og spørge ’jamen, hvis du kan det her, hvorfor kan du så ikke….’ Eller ’jeg kan jo det her, så du må også kunne…’. Det er meget menneskeligt at tænke sådan, men ligesom med frygt, er det ikke hensigtsmæssigt at møde noget ulogisk med logik. Tænk selv på en grænseoverskridende oplevelse du har haft, hvor du er blevet mødt med kritik. Hjalp det på din evne til at håndtere det grænseoverskridende? Nej, vel? Vi bestemmer sjældent selv, hvad vi finder grænseoverskridende og i endnu mindre grad hvorfor. Mød dem i stedet med empati og udvis den hjælpsomhed og respekt, du selv ønsker, når du oplever noget grænseoverskridende.
3. Grænser kan være sunde at bryde
Med det sagt kan det være rigtig sundt at bryde grænser. Der er forskel på grænser, og vi kan også komme til at opstille for mange for os selv. Hvis der for eksempel er noget, du egentlig godt kunne tænke dig at prøve, men som du har bestemt dig for er for grænseoverskridende, så prøv at undersøge, hvorfor du egentlig tænker sådan om det. Stil dig selv et par spørgsmål om, hvad det er, der føles grænseoverskridende, og mærk efter, om du kan finde en måde at gøre det lettere på. Vær ærlig over for dig selv, men vær også modig. Vi mennesker kan næppe blive grænseløse, men vi kan sagtens træde et skridt udenfor vores comfort zone et øjeblik og så træde ind i den igen. Det er sundt at mærke, at vi godt kan.
4. Grænser mærkes i maven (og i hovedet)
Hvis du har svært ved at mærke efter, hvor dine egne grænser går, er du ikke alene. Vi mennesker er konstant prægede af en masse faktorer, som påvirker vores syn på os selv, vores grænser og hvor de ’burde’ være. Det er en rigtig god idé at lytte og opsøge viden, men kun fra nogen, du stoler på, og som måske kender dig, eller fra noget du kan bruge til at lære dig selv bedre at kende. Resten må du sortere fra. Andre mennesker er ikke dig og har derfor ikke de subjektive årsager, du har, som danner dine grænser. Så væk med det. Man kan sige, at grænser handler om ’mavefornemmelsen’, altså hvad der føles rigtigt, men det bliver hurtigt lidt diffust, når man er ung og ikke nødvendigvis har så meget erfaring, der kan hjælpe en med at danne grænserne. En del af at være ung er, at man prøver en masse af, og at man derfor lærer sig selv og sine grænser at kende. Det er en løbende proces, og i den handler det om at mærke efter og være tro mod sig selv. Hvis det føles lidt vildt, men som noget man godt kan klare, kan det være sundt at bryde de barrierer, der hidtil har været stillet op for en selv. Hvis det tværtimod føles for vildt og uhyggeligt, så er det måske en god idé at sige nej. Og hvis du kommer til at vælge imod din mavefornemmelse, er der ingen grund til at være hård mod dig selv. Så er du dén erfaring rigere, og den kan du bruge til at vide, hvor dine grænser går til næste gang. Indtil du måske er vokset ud af grænsen og kan prøve igen, hvis det er det, du vil.
5. Grænser er værdibaserede
Et godt trick til at lære dine grænser at kende, er at lære dig selv bedre at kende. Som beskrevet er det en løbende proces, og det er også meningen. Det betyder ikke, at du ikke kan stole på dig selv undervejs. Du skal netop stole på din egen ’mavefornemmelse’ og lade den udvikle sig i takt med, at du bliver i stand til andre ting. Som vi bliver ældre, får vi også mere uddannelse, vi bliver mere dannede, og derfor mere opmærksomme på, hvilke værdier, der er vigtige for os selv. Vores grænser hænger ofte sammen med vores værdier. Værdimæssige grænser er især dem, der mærkes i hovedet. For eksempel er det nemmere at sige ’stop’ til uønsket seksuel opmærksomhed, hvis man ved, hvad uønsket seksuel opmærksomhed er, og hvis man ved, at man er imod det. Det kan også være, at man tør sige nej til et pres om at ryge, fordi det at ryge ikke stemmer overens med ens værdier. Så det handler altså om at lære sig selv at kende, at vide hvornår man skal springe ud i det og hvornår man bør lade være – og især hvornår andre bør lade være med at være grænseoverskridende. Let, ikke? Det er ikke let, men det er heldigvis heller ikke umuligt. Husk at du altid kan spørge om hjælp fra en, du stoler på, og at den person også kan være dig selv.
6. Grænser skal kommunikeres
At kommunikere sine grænser til andre behøver ikke at være i situationen, det sker, men kan også være på forkant, hvis du allerede ved, at der er noget, du ikke vil være med til, eller som vil påvirke dig for negativt. Det kan også være bagefter, når du har fået lov at reflektere over det. Som beskrevet mærkes grænser ikke kun i maven, men også i hovedet, og ligesom maven kan være svær at aflæse i momentet, kan hovedet godt være en smule forsinket. Det vigtigste er ikke, hvornår du siger noget, men at du siger noget. I og med, at grænser er individuelle, kan det være svært for andre at vide, at de har overtrådt dine grænser, hvis du ikke siger det. Øv dig i at sige det på en måde, så de forstår hvorfor og hvordan de kan undgå det i fremtiden. Og husk, at det at sige fra ikke er nederen eller frygtsomt, men faktisk supermodigt. Det er et udtryk for, at du står ved dig selv og ikke er bange for at sige til andre, hvordan de skal behandle dig. Der er ikke ret meget, der er sejere end dét.