Bloggen

Hvor fa’en er mine grænser

Sunde grænser

Jeg syntes det kan være svært at sætte grænser. Også selvom jeg er blevet betydeligt bedre til det gennem årene. Jeg har haft meget svært ved at mærke mine egne grænser. Det har været noget, jeg har skulle tillære mig. Der er én ting jeg skulle gøre, for at jeg overhovedet har kunnet begynde at sætte grænser, og den vil jeg fortælle lidt om i dag.

 

Stolede ikke på det jeg mærkede

Som nævnt har jeg haft svært ved overhovedet at mærke, hvor mine grænser gik. Jeg kendte ikke rigtig mine grænser, for jeg havde aldrig brugt dem. Og ting man ikke øver sig på, dem bliver man aldrig rigtig god til, vel?

For mig er grænser tæt forbundet med behov, som jeg også kan have svære ved at mærke. Grunden til at jeg ikke kunne mærke dem, var i bund og grund, at jeg troede, at det jeg mærkede, ikke var rigtigt. Jeg prøvede at vurdere, om det jeg kunne mærke inden i, nu også kunne passe. Jeg stolede ikke på de ting, jeg inderst inde godt vidste, jeg ikke kunne lide. Så allerede inden jeg sådan rigtig tydeligt kunne mærke, at jeg havde en grænse, så skubbede jeg den til side, og sagde, at det nok ikke passede. At jeg nok var forkert, for sensitiv, for åndsvag, for meget osv.

 

Hvem har ret?

I samtaler, uenigheder eller konflikter med andre mennesker prøvede jeg at finde ud af, hvem der var den rigtige, og hvem der var den forkerte. Det blev mest mig, som jeg vurderede som forkert, og ude af stand til at have behov og grænser. Hvis vi var enige om, at jeg gerne måtte sige fra, kunne jeg godt. Hvis vi ikke var enige om, at jeg måtte sige fra, kunne jeg ikke. Så jeg lod egentlig andre bestemme, om det var okay for mig at sætte mine grænser eller ej. Nu ved jeg godt, at jeg slet ikke skal bekymre mig om den anden, men blot mærke, at jeg har en grænse, og få den formidlet sundt.

 

Det vigtigste skridt

Jeg skulle altså først acceptere, at jeg har grænser, uden at vurdere dem som rigtige eller forkerte, men bare mærke at de er der. Det er hverken gode eller dårlige, rigtige eller forkerte. De er der bare.  Og så skulle jeg øve mig i, at få dem fortalt på en fair og konstruktiv måde. Og så lære at acceptere at de ikke altid bliver taget vel i mod. Nogle gange er det skidetræls for andre, at jeg siger fra, men jeg er nødt til at pejle efter, hvad jeg kan være okay med, og ikke hvad andre kan være okay med.

 

De bedste hilsner

Malena

 

 

HUSK

Hvis du har brug for hjælp og støtte i at sætte sunde grænser, så kan du bruge UngTilUngs chat og den åbne mentorsamtale.

Relaterede artikler

Jeg lærte at være alene med mig selv

Mit sind skreg jo på forandring, og selvom jeg troede, der kun var den ene måde at deale med det hele på, viste det sig, at jeg var helt forkert på den. Jeg troede, at jeg gav mine venner noget ved altid at være der for dem, men jo mere jeg var der for dem, jo mindre var jeg der for mig selv.

Om at”komme igennem”

Alt det der har været svært, og alt det der er svært, er noget der former mig til hvem, jeg er. Og jeg er faktisk ret stolt og vild med den person, jeg er. Jeg synes, hun er ret sej, især fordi hun er kommet så godt igennem livet, selvom hun måske ikke har haft de bedste kort på hånden.

Jeg lærte at lytte til mig selv

Jeg måtte bare leve op til det, jeg troede, der blev forventet af mig, og som passede ind i det “image”, jeg selv havde skabt. Jeg skulle i stedet have taget hånd om mig selv, og lyttet til det, som både min hjerne og krop skreg af mig: Det var slet slet ikke det, jeg skulle.

Om det at være syg, pårørende

Jeg husker tydeligt, at min mor spurgte mig, om jeg ikke var ked af det, om jeg ikke var frustreret og vred? Det var hun selv, og jeg kunne mærke, at hun var uforstående over for min rolighed og en manglende reaktion på mine følelser. Jeg tror ikke engang, at jeg svarede hende. Hun gav mig et stort kram, hvorefter hun gik ind i stuen, hvor hun græd.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.