Bloggen

Giv det et forsøg mere…

En af de ting, som Corona har medbragt, er tid. Tid til at mærke, til at tænke, til at føle. Jeg vil beskrive det som, at nogen har sat mit liv på pause.

Den pause har medbragt mange følelser for mit vedkommende. Følelser, som jeg aldrig har mærket før. Den her tid har bestået af mange tårer for mit vedkommende, flere dårlige end gode. For mit vedkommende omhandler det, at jeg aldrig før har stoppet op og mærket efter. Måske i frygt for, hvad jeg ville mærke.

Jeg har de sidste tre år af mit liv brugt hvert et minut på at sørge for, at alle andre omkring mig havde det godt, og lige meget hvor godt det lyder på papiret, er jeg overbevist om, at jeg inderst inde har gjort det af en egoistisk grund. For ikke at skulle mærke efter.

Jeg forestiller mig, at hvis man har brug for at mærke efter, er det oftest et dårligt udfald. Jeg har i hvert fald selv oplevet, at hvis man inderst inde har det rigtig godt, er det svært at skjule og især for sig selv.

For mit vedkommende har Corona fået mig til at mærke en masse ubehagelige følelser, som har gjort, at jeg har følt mig enormt meget ved siden af mig selv. Følelser, jeg aldrig havde troet, at JEG ville føle.

Jeg forestiller mig, at tiden her er endnu mere udfordrende for dem af jer, der i forvejen skulle håndtere mange tanker og andre hårde faktorer i jeres hverdag. Det her er til jer: Det skal nok gå! Vi skal nok klare det! Du er ikke alene, det lover jeg!

Der sidder så mange dygtige mennesker, som så gerne vil hjælpe lige præcis dig – bl.a. på UngTilUngs hjemmeside. Det er aldrig for sent at søge hjælpen, eller i hvert fald give det et forsøg.

Brug den her tid til at lære dig selv bedre at kende, også selvom man helst havde været foruden. Giv det endnu et forsøg. Det er aldrig forgæves.

Relaterede artikler

Accepter din sensitivitet

Der findes dog mange forskellige måder at være særlig sensitiv på, og endnu flere måder at reagere på. Hos mig ses det typisk ved, at jeg fortaber mig længe inde i mit hoved i lange tanker og refleksioner. Desuden suger jeg andres følelser og stemninger til mig, så snart jeg træder ind i et rum, og kan hurtigt blive meget overvældet og tappet for overskud. Det kræver nemlig meget energi og kan nogle gange føles enormt udmattende, hvis jeg ikke husker at koble af.

Farvel er ikke kun et ord

For 7 år siden, da jeg var 19 år, skulle jeg sige farvel, da jeg mistede min klippe, min bedste ven, min far! Han var syg i en længere periode, og inderst inde vidste min søster og jeg godt, at dagen ville komme, men det sker jo kun for naboen. Ikke for os. Min søster blev ringet op af hospitalet: ”Det er nok bedst, I kommer ind og siger farvel.” Min første tanke var: “Jeg skal sgu ikke sige farvel til min far!’’

Corona-Lisa

Jeg hader, hader, hader virkelig meget at være så meget alene med mig selv, som jeg har været de sidste par uger på grund af den her virus. Jeg savner min hverdag, mine venner og min familie. Gudskelov har Skype da kunne aflaste lidt, men det er bare ikke det samme! For nu er hudsulten også ved at tage over. Jeg havde ikke tænkt over hvor meget et kram eller sågar bare et håndtryk kunne betyde, før det lige pludselig var blevet forbudt…

Hvor fa’en er mine grænser

Jeg prøvede at vurdere, om det jeg kunne mærke inden i, nu også kunne passe. Jeg stolede ikke på de ting, jeg inderst inde godt vidste, jeg ikke kunne lide. Så allerede inden jeg sådan rigtig tydeligt kunne mærke, at jeg havde en grænse, så skubbede jeg den til side, og sagde, at det nok ikke passede. At jeg nok var forkert, for sensitiv, for åndsvag, for meget osv.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.