Der er 4 slags respons på en akut trussel; fight, flight, freeze or fawn. Normalt ville jeg putte mig selv i “fight”-kategorien, men den overbevisning har virkelig været på prøve de sidste par år.
Jeg er i gang med mit første sabbatår, og jeg mærker for alvor angst og stress for fremtiden. Hvad jeg skal vælge, om jeg er bagud i livet, eller om jeg laver fejl. Det er som om, at alle andre ved, hvad de skal. Jeg ser dem på sociale medier rejse hele verden rundt, mens jeg sidder herhjemme og tænker mig selv halvt ihjel over, hvor lidt jeg har opnået. Jeg har aldrig været doven af natur, men pludselig har jeg fundet mig selv ude af stand til at gøre ting, jeg altid har kunnet gøre. Små ting som eksempelvis at tage en beslutning om, hvilket tøj jeg vil have på, hvad jeg skal spise eller tage mig sammen til at gå i bad, synes at være overvældende.
At være beslutsom, modig og aktiv har været grundelementerne i min identitet så længe jeg kan huske, og lige pludselig oplevede jeg bare at føle mig lammet. Jeg var så fyldt med frygt for fremtiden, at jeg bare stod stille. Hvilket skabte endnu mere angst, for så følte jeg mig endnu længere bagud.
En dag sad jeg så og tænkte, hvordan kan jeg komme ud af den her onde cyklus? Da kom jeg til at tænke på en speciel oplevelse, hvor jeg opfattede mig selv som modig.
Da jeg skulle vælge gymnasie, ville jeg meget gerne væk fra den by, jeg er vokset op i, så jeg søgte ind mod København, hvor jeg fandt et fint gymnasium. Jeg var til åbent hus der, og alt føltes perfekt. Jeg kendte kun 3 på hele skolen, lærerne virkede dygtige og eleverne var super søde. Det slog bare klik, og det var lige, som det skulle være. Jeg søgte ind der og fik til min overraskelse en plads. Jeg var slet ikke bange, ingen frygt, ingen angst, det føltes bare godt.
Spol nu 3 måneder frem, grundforløbet er ovre → Jeg har første dag på et andet gymnasium, det gymnasium alle fra min hjemby gik på. Ja, ikke det, som jeg ville vælge til at starte med.
Hvad gik der galt? Nogle gange kan man tro, at noget er lige, som det skal være, man kan føle sig utrolig sikker i sine beslutninger, men de ender måske ikke, som man havde forventet. Selvom beslutningen ikke endte, som jeg havde regnet med, føler jeg ikke, at valget var forkert.
Jeg vidste allerede godt efter den første uge, at det første gymnasium, jeg gik på, ikke var noget for mig. Jeg var rædselsslagen for at fortælle det til mine forældre, men nok allermest at skulle tabe ansigt over for alle dem fra min folkeskole, jeg havde blæret mig over for med, “Ja jeg vælger et andet gym, fordi jeg vil ind til byen og jeg er træt af de samme mennesker – jeg skal bare videre”. For herefter at starte på det samme gymnasium som dem 3 måneder senere. Det var så angstprovokerende, og jeg var fyldt med tvivl om, hvorvidt jeg gjorde det rigtige.
Men nu, næsten 4 år senere, kan jeg sige, at det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Det lærte mig, at hvis man virkelig vil noget, så skal man gøre det, for fortrydelse er værre end at prøve noget af og så indse, at det var noget, som man ikke troede, at det var. Der er ingen skam i at ændre sin holdning, og man skal bare være stolt af og glad for i det mindste at have givet det et forsøg.
Ja, nogle gange kan vi være så sikre og trygge i vores beslutninger, men så ender de helt anderledes, end vi regner med. Andre gange kan vi være så meget i tvivl og være så bange for at tage en beslutning, hvor det alligevel ender med at være den bedste og mest rigtige beslutning i vores liv. Konklusionen er, at man aldrig helt kan vide, om det er de rigtige valg, som man tager, men at man må prøve sig frem og lære af sine fejl.