Bloggen

Fra underskud til overskud – Sådan får jeg energi til meget mere

Det er en skør tid lige nu. Corona, hjemmearbejde og hjemmeskole. Det er nemt at glemme sig selv lidt og til tider svært at få tanket sig selv op. Men jeg ved at det er en nødvendighed for mig, ellers har jeg lige pludselig givet mere end jeg har at give af, og så vælter korthuset. Heldigvis er det længe siden mit korthus er væltet, for i dag ser jeg helt anderledes på at tanke mig selv op end jeg gjorde engang.

At fylde min egen kop op først

Jeg har det her billede af, at vi har en kop inden i os. Hver gang vi giver noget til andre, så forsvinder der lidt fra koppen. Og hver gang vi giver lidt til os selv, så fyldes koppen op. Fylder vi kun i andres kopper, så bliver vores kop tom på et tidspunkt, og vi kan ikke være noget for nogen. I stedet føles alting uoverskueligt og alt for overvældende. Jeg har med tiden fundet ud af, at det gælder om at fylde min egen kop så meget op, at den flyder helt over af overskud og så give væk af det. Og ikke af det jeg har i min kop. Den allervigtigste kop at fylde i, er altså min egen. For derefter kan jeg nyde at fylde i andres kopper, frem for at jeg føler mig forpligtet til det.

Hvor skal energien bruges?

Jeg har prøvet det så mange gange, det der med kun at give til andre for til sidst at falde om af udmattelse. Sur, kortluntet, bitter, modløs og trist. Jeg var før i tiden så bange for ikke at være helt nok i andres øjne, og derfor forsøgte jeg at fylde i alle andres kopper først. Mine børn, på job, mand, familie, venner. Jeg troede det var nødvendigt for at andre kunne lide mig, og det var blevet langt vigtigere for mig ikke at miste andre, end det var for mig ikke at miste mig selv.

Men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg var kommet på afveje. Jeg havde det elendigt, og jeg kunne ikke være noget for dem, der virkelig betød noget for mig. Jeg havde haft så travlt med at give alt min energi væk til andre, at jeg til sidst ikke havde mere at give af. Det gik op for mig, at jeg skulle til at se mig selv som den allervigtigste person at fylde op. Så jeg begyndte at vælge mig selv til, og at fylde mit liv med de ting der var vigtige for mig. Også selvom andre omkring mig, måske ikke ville forstå, eller måske endda ville irriteres over at jeg ikke længere fyldte så meget i deres kopper.

Det har aldrig være naturligt for mig at prioritere mig selv og at lytte til mine behov før andres. Faktisk har det altid føltes helt forkert. Jeg følte mig egoistisk og endda lidt fjollet, hvis jeg gjorde noget godt for mig selv.

Med tiden har jeg fundet ud af at det med at være egoistisk, slet ikke er en negativ ting. Det troede jeg engang. Nu ved jeg, at det at være egoistisk og tanke mig selv op netop er det, der giver mig overskud til at være noget de steder, der er vigtige for mig.

Det var svært for mig i starten at sige nej til andre, og ja til mig selv. Og det gav et sug i maven i lang tid, hver gang jeg skulle vælge mig selv til, med fare for at andre så ikke kunne lide mig. Men det er ikke svært længere, nu er det bare en del af mig, og jeg slipper det ikke igen, for det giver mig sjovt nok langt mere overskud til at være noget for andre, end det gjorde før i tiden.

 

Hvad skal der i koppen?

Den ene ting der gør den allerstørste forskel for mig lige nu, er at stå op en time før min mand og mine piger. For så har jeg en time helt alene. Før alt reset starter, og før jeg går i gang med en dag, hvor jeg skal være noget for andre. Jeg starter med at være noget for mig! Jeg har en helt bestemt morgenrutine der kickstarter min dag, så min kop flyder over, og så jeg ikke kører sur i det hele.

Det er selvfølgelig helt forskelligt hvad der fylder os op. Og lige nu må vi være ekstra kreative for at finde små ting der kan fyldes i koppen. Måske er det bare at tage sig tid til lige at tænde et duftlys, eller sætte musik på inden man går i bad. Måske er det at sige nej til ekstra opgaver på job, eller derhjemme. Hvad med dig? Hvad skal der fyldes i din kop?

Relaterede artikler

Mere end bare en snak om stemmer

Hvordan er en stemmehøregruppe en alternativ form for behandling? Er det ikke bare det samme som at sidde foran en psykolog eller læge og snakke om sine stemmer? Det kan man måske godt fristes til at tænke, men den stemmehøregruppe, som jeg går i, er for mig noget helt anderledes end et besøg ved psykologen eller lægen. Faktisk har den været med til at ændre mit syn på mig selv.

Jeg lærte at være alene med mig selv

Mit sind skreg jo på forandring, og selvom jeg troede, der kun var den ene måde at deale med det hele på, viste det sig, at jeg var helt forkert på den. Jeg troede, at jeg gav mine venner noget ved altid at være der for dem, men jo mere jeg var der for dem, jo mindre var jeg der for mig selv.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.