fbpx

Login

Fokus tema: Rollemodeller

Vi har fokus på ROLLEMODELLER. Vi har alle brug for at se op til noget - at stræbe efter noget, som vi beundrer. Men kan det også have en dårlig effekt? Hvilke rollemodeller er gode og hvilke er knap så gode at se op til?

Alle har rollemodeller. Måske har du en forælder, en veninde eller en kendis, som du ser op til. Du kan for eksempel se op til din mor, fordi hun tager nogle gode beslutninger, din far fordi han er enormt rar når han er sammen med andre mennesker, og en kendis fordi han eller hun går i noget flot tøj, eller har nogle holdninger du kan identificere dig selv med.

Den sociale arv spiller ind
Man ser tit børn, der er vokset op med forældre, der har tjent mange penge, og haft en kernefamilie, få det selv. Andre gange ser man børn, der er vokset op med alkoholiske og arbejdsløse forældre, selv ende op som alkoholikere. Her vil man nok sige, at den første far og mor der betegnes som ”kernefamilien”, var bedre rollemodeller, end den familie, hvor alkoholproblemer fyldte.
Sådan behøver det nødvendigvis ikke at være. Den familie, der betegnes som ”kernefamilie”, kan uden man ved det udadtil, have nogle frygtelige menneskelige værdier, mens den alkoholiske familie har nogle fantastisk gode værdier. Det er kun dig, der kan gøre op med dig selv hvilke af disse værdier du vægter højest.

Den uopnåelige rollemodel
En rollemodel som Medina, giver mange unge mennesker et indtryk af, at er man som hende, er man det perfekte menneske. Mange gange glemmer man at stoppe op og tænke på, hvad der er realistisk. Er det muligt at blive Danmarks popdronning? Er det muligt for mig at være så tynd som hende?
Mange prøver at opnå noget, og bliver så vildt skuffet når de ikke kan opnå det som hun har.
Hvis ansvar er det? Er det Medinas, eller er det vores eget ansvar?
Nogle vil måske mene, at det er vores eget ansvar. Andre vil mene det er hendes ansvar.

En dårlig rollemodel eller ingen rollemodel
Det er vigtigt at have en rollemodel. En man kan se op til. Beundre, samt se sig selv i.
Har man ikke det, kan det på længere sigt gå hen og blive et problem. Har man ingen at identificere sig selv med, kan man hurtigt få manglende indentitetsfølelse, som kan have konsekvenser for vores psykiske velvære. I det samfund vi lever i i dag, hvor det hele går ud på at være perfekt, og opnå det perfekte, er det vigtigt at sætte sig ned, og tænke over hvad en god eller dårlig rollemodel er. Derfra er beslutningen kun din.