Til dig, der gerne vil lære nye mennesker at kende - og har brug for nogle trygge rammer at gøre det i
Hvad er digitale fællesskaber?
Vi ved godt, at det kan være svært bare at gå ud og begynde at lære nye mennesker at kende – selvom man virkelig kan have lyst til at skabe relationer. Derfor gør vi det nemmere for dig, at få relationer for livet gennem vores digitale fællesskaber.
Når du er en del af et fællesskab, er det de samme mennesker, som du mødes med hver gang. Du får altså en fast gruppe, så I kan lære hinanden ordentligt at kende. Det hele foregår over vores hjemmeside gennem et online møderum, som du automatisk bliver gjort til en del af. Du bliver også en del af et gruppeforum, så du mellem mødegangene kan skrive med de andre, hvis der fx er noget, I mangler at catche up på.
Alle de digitale fællesskaber faciliteres af søde frivillige gruppeledere, der er klædt på til at skabe et rart og trygt rum for dig og de andre, så I kan lære hinanden ordentligt at kende.
For at have noget at mødes om, har alle vores digitale fællesskaber et tema: Det kan fx være digitale krea-aftener, bogklubber eller madklubber. Når man som gruppe har noget at lave sammen, kan det ofte være nemmere at åbne op og skabe plads til gode snakke – og så er det jo hyggeligt at være fælles om noget.
I mødes hver 14. dag over et vist antal mødegange – det kan fx være 10 gange. På den måde ved I alle, hvad I kan forvente af det praktiske omkring fællesskabet, men det giver jer også bedre mulighed for at lære hinanden ordentligt at kende.
Vil du være med?
Udforsk vores digitale fællesskaber
- Er mellem 18 og 30 år
- Gerne vil lære nye mennesker at kende og skabe relationer for livet
- Søger et trygt og rart sted at gøre dette og ser en fordel i, at det foregår digitalt, så du kan sidde hjemmefra i vante rammer
- Har mod på at have kamera og mikrofon tilsluttet, når du mødes med din faste gruppe, der består af cirka 8 andre unge som dig
- Synes det er hyggeligt at lave kreative sysler og gerne vil have nogle at gøre det med
Hvem er vi gruppeledere?
Vi frivillige gruppeledere sørger for at skabe et trygt og rart rum for alle at være i, så I kan lære hinanden ordentligt at kende. Vi er klædt på til at varetage en facilitatorrolle, så de kan sørge for, at alle føler sig som en del af fællesskabet, og at der er en tryg stemning.
Vi frivillige gruppeledere er selv unge i alderen 18-35 år og er ofte studerende på en videregående uddannelse. Vi interesserer os for at gøre en forskel for unge, der søger nye fællesskaber, og vi går meget op i alle unge skal føle sig velkomne og som en del af fællesskabet.
