Bloggen

Et opgør med kønsroller

Jeg går ind for et opgør med kønsrollerne. Det lyder måske lidt voldsomt eller gammeldags. Måske tænker du, hvad er der galt med kønsroller, hjælper de os ikke med at definere hvem vi er? Eller måske tænker du kønsroller er noget forældet pjat, der ikke længere findes. Tro om. Kønsroller er kasser som vi mennesker skal passe ind i – stereotyper baseret på vores køn, noget vi ikke har haft en jordisk chance for selv at bestemme. Og hvis man ikke passer ind i de kasser, så bliver man stemplet af samfundet, set ned på og føler sig forkert. Man er helt grundlæggende forkert som menneske. Og der er få ting, der er så nedbrydende som at føle, at man er forkert fordi man er den man er.

Når man ikke passer ind i kasserne må man tænke ud af boksen

Da jeg voksede op blev jeg betegnet som en ”drengepige”, fordi jeg godt kunne lide at klatre i træer, spille spil og lege vilde lege. Da jeg blev ældre startede jeg til kampsport, som den eneste pige på holdet og mærkatet ”drengepige” borede sig fast. Da jeg senere begyndte at interessere mig for tøj og make up, følte jeg mig forkert – jeg var jo en drengepige. I dag har jeg smidt mærkaterne, fordi jeg har fundet ud af, at det er lige meget om jeg kan lide at spille computer, elsker at kigge på sko, kan lide at lave bål, drikker hvidvin med veninderne eller sodavand med vennerne. Jeg skal gøre det jeg synes er fedt, lige meget om det er ”maskulint” eller ”feminint”. Min bedste venindes hobby er at splitte ad og samle landrovere – hun har også flere sko end jeg kan tælle.

Nu kan det være du tænker, jamen det er da fint – piger må da gerne gøre de der ting, det gør dem da ikke mindre feminine. Men hvad så med mænd?

Hos både min kæreste og mange af mine nærmeste venner, har oplevet en frustration over ikke at passe ind i stereotypen ”en rigtig mand”. En frustration, der i teenageårerne måske var en frygt, en følelse af at føle sig anderledes og forkert, fordi de ikke synes der er noget spændende ved fodbold, at øl smager fælt og egentlig gerne vil føre nogle mere meningsfyldte samtaler end om biler.

Rigtige mænd er bare mænd

Jeg læste på Christiane Schaumburg-Müllers blog om, at hun var så træt af opgøret med kønsroller, for hun kunne altså bedst lige rigtige mænd og synes ikke, at mænd skulle tvinges til at spise selleri og gå i yogabukser. Men der er noget hun grundlæggende af misforstået. Et opgør med kønsroller er ikke en nedbrydning, det er en opbygning. Det handler ikke om at bryde de gamle roller eller kasser ned, det handler om at tilføje flere. Det handler om muligheden, for at være den man er, også hvis det er Schaumburg-Müllers definition af en ”rigtig mand”. Mænd skal have lov at være mænd – vi må bare udvide definitionen af at være mand. Man er en mand hvis man er god til at sætte hylder op, hvis man laver den helt perfekte hindbærroulade eller hvis man kan strikke et varmt halstørklæde. Man er en mand hvis man kan udtrykke sine følelser, hvis man går til traktortræk eller hvis man danser ballet. Det samme gælder for kvinder.

Og kan vi så ikke droppe kønsstereotypiske udtryk som ”mand dig op!”, ”tøsedreng” eller ”du tabte til en pige!”. Så tror jeg vi alle sammen får det meget bedre.

Relaterede artikler

Jeg lærte at være alene med mig selv

Mit sind skreg jo på forandring, og selvom jeg troede, der kun var den ene måde at deale med det hele på, viste det sig, at jeg var helt forkert på den. Jeg troede, at jeg gav mine venner noget ved altid at være der for dem, men jo mere jeg var der for dem, jo mindre var jeg der for mig selv.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.