fbpx

Login

Er det ikke meget fedt ikke at lave noget?

Jeg har været sygemeldt i næsten halvandet år, og jeg har lige fået forlænget min sygemelding med mindst 6 måneder. Det var ellers meningen, at jeg snart skulle starte i noget praktik, og jeg havde også håbet på at kunne starte på uddannelse om ikke alt for lang tid. Men sådan skulle det ikke være. Lige nu i hvert fald.

Jeg har været sygemeldt i næsten halvandet år, og jeg har lige fået forlænget min sygemelding med mindst 6 måneder. Det var ellers meningen, at jeg snart skulle starte i noget praktik, og jeg havde også håbet på at kunne starte på uddannelse om ikke alt for lang tid. Men sådan skulle det ikke være. Lige nu i hvert fald.

I psykiatrien er de lige nu i gang med at undersøge mig for skizotypi, som de mener jeg lider af. Dette er også grunden til, at min sygemelding er blevet forlænget.

”Skizotypi er en sindslidelse der påvirker personligheden ved at give forstyrrelser i tankemåde, følelsesliv og adfærd. Symptomerne på skizotypi er også kendetegnende for patienter med skizofreni, og skizotypi betragtes som en mildere form for skizofreni, uden stærke symptomer, som psykoser har. ”

– Tekst lånt fra psykiatrifondens hjemmeside

Men er det ikke meget fedt ikke at lave noget? Er det ikke meget dejligt, bare at kunne sove længe og ikke skulle noget? …dette er bl.a. nogle af de spørgsmål jeg bliver stillet. Og ville du nogensinde stille en kræftpatient eller anden somatisk alvorlig syg person de spørgsmål? Nej vel?

Men psykisk sygdom er altså også alvorligt, selvfølgelig findes de i forskellig grad – ligesom somatiske sygdomme. Men psykiske sygdomme kan være virkelig alvorlige. Der er tre gange så mange der dør pga. selvmord, end der dør i trafikken i Danmark.

Det er ikke fedt ikke at lave noget – selvom der er mange dage hvor jeg har travlt, både pga. behandling og aftaler med venner. Jeg vil virkelig gerne videre i mit liv, og ud og jage mine drømme, men lige nu er jeg nødt til at acceptere, at det er som det er lige nu, og så holde modet oppe. Jeg prøver at fokusere på de ting der går godt, og de ting jeg kan ændre, som ikke går så godt. For at jeg højst sandsynligt lider af skizotypi, kan jeg ikke som sådan gøre noget ved. Jeg kan gøre mit for at få det bedre, når jeg også starter i behandling, men ellers kan jeg bare prøve at være positiv og se fremad.

Så det er planen lige nu, og så at tage en dag af gangen.

Jeg skal nok nå det hele.