Nu hører jeg måske til i den alarmerende afhængige ende af Disney-skalaen. Men det er ikke kun mig, der får hjerteformede øjne bare ved synet af det ikoniske slot eller de nostalgiske museører. Disney er overalt. Og det skyldes ikke kun nostalgi. Disney rører både ved individuelle følelser og samfundsmæssige problematikker, som alle kan genkende. Listen er lang, men her er nogle udvalgte vigtige budskaber, som Disney kan lære os:
Din fortid definerer dig ikke. De fleste er bekendte med Rafikis episke citat: ”Oh yes, the past can hurt. But the way I see it you can either run from it or learn from it”. Og det gælder ikke kun Simba. Mange af vores Disney-venner starter deres eventyr i livsomstændigheder, der er less than desirable. Men de kan gå fra zero to hero, mislykket datter til officiel heltinde, ja endda halvt fisk til menneske, ved at turde tænke fremad og tro på, at deres liv kan ændre sig.
“Lyt til ånden i dig selv”, det her er et citat straight from the only real source of wisdom aka. Bedstemor Piletræ. Vores Disney-hovedpersoner får sjældent opbakning fra alle omkring sig, tværtimod. Men deres historier kan lære os, at uanset om vi møder modstand fra vores forældre, omgangskreds, landsby eller hele vores land og samfundsindretning, så er det vigtigt at lytte til sig selv og at stå ved den, man er – uafhængigt af, hvad andre tænker.
Nogle gange er den rette sti ikke den letteste. Igen udtalt af Bedstemor P. Selv Disney erkender, at livet er hårdt, og at negative følelser og oplevelser, nederen mennesker og bump på vejen er en del af det at være til. I alle Disneyfilm er der modgang for vores hovedperson. Men med mod og viljestyrke og med det højere formål og større perspektiv for øje, bliver de (og vi) nødt til at kæmpe videre, løse konflikterne, trodse modstanden og gøre vores ting. Og her er det vigtigt at huske, at:
Sammen er vi stærkere. Mennesker trænger til mennesker, som man siger. Vi lærer fra Disney, at ved at tolerere folk, der er anderledes end os selv, ved at nedbryde fordomme, ved at lukke andre folk ind og ved at tage imod hjælp bliver livet lige lidt smukkere og lettere for alle. Vi er aldrig alene.
Alt hvad vi lærer fra Disney er selvfølgelig ikke happy happy. For eksempel, at de smukke er gode og de grimme er onde (og hvis du skulle være af kombinationen grim og god, bliver du enten big time friendzoned som stakkels Quasi eller forvandlet til en mere eller mindre smuk prins à la Udyret/Adam). At hovedpersonerne aldrig snakker med dialekt eller udenlandsk accent, og at småracistiske stereotyper er en ting. Og selvfølgelig, at det er socialt acceptabelt at udtrykke sine følelser offentligt i en pludselig sang (I wish). Men de positive budskaber og den gode opdragelse, Disney prøver at give os, gør alligevel, at Disney sagtens kan erstatte de fleste selvhjælpsguidebøger i visdom om mentalt styrke og positiv selvudvikling.