fbpx

Login

Sex, grænser og udforskning

Lær at tackle dine seksuelle udfordringer og få større glæde i dit sexliv – og også i hverdagen!

Kurset er til dig som

Velkommen til dette kursus, der handler om dit seksuelle liv. I dette kursus får du værktøjer til at få det godt med dit sexliv, som er meget vigtigt for vores hverdagsliv og generelle velvære. 

Ved at tage kurset vil du få større bevisthed om dine udfordringer, og hvordan du kan gå til dem. Vores seksuelle liv kan både betyde i forhold til os selv og en evt. partner. Det betyder meget for vores følelse af værd, hvor attraktive, vi føler os og vores generelle glæde. Kurset er både til dig som er single, dig med en partner, flere partnere og alt der imellem. 

Hvad lærer du på kurset?

Du får viden om:

  • Hvordan man kan udforske sin seksualitet og hvad udforskning kan være.
  • Hvordan grænser, sex og samtykke hænger sammen, og hvordan du kan styrke dine grænser og grænsesætning.
  • Sunde og usunde relationer, hvordan de kan påvirke dig og hvordan du skaber sunde relationer.
  • Skam og skyld, og hvorfor disse følelser kan virke så svære, tunge og isolerende. Du får viden om, hvordan du slipper disse følelser. 

Kursusoversigt

Introduktion til kurset

I denne video får du viden om, hvordan dette kursus kan hjælpe dig i forhold til dit sexliv, dine seksuelle relationer og seksuel grænsesætning. Du får en kort introduktion i, hvad du kan forvente af kurset og de videoer, du kommer til at se. Du vil få gode råd med på vejen til, hvordan du bedst muligt udnytter kurset og de tilhørende refleksionsspørgsmål og øvelser.

Udforskning af seksualitet

I denne video vil du få viden om, hvorfor det er vigtigt, at vi udforsker vores egen seksualitet, hvad udforskning kan være og hvordan man kan udforske. Til at hjælpe med at undersøge dette vil du få refleksionsspørgsmål og en øvelse, hvor du skal udforske, hvad der føles godt forskellige steder på din krop. Derudover får du et skema, hvor du kan indsætte hvilke ting, der tænder dig og hvilke ting, der slukker for din lyst – skemaet er især et godt redskab til at kommunikere, hvad der tænder og slukker til en eventuel partner/partnere

Grænser

I denne video vil du få viden om hvordan sex, samtykke og grænser hænger sammen. Du vil få viden om, hvordan du kan blive mere klar over dine egne grænser og hvordan du kan blive bedre til at kommunikere dem på en god måde. I refleksionsspørgsmålene får du mulighed for at udforske dit eget forhold til seksuel grænsesætning. I øvelserne går du endnu dybere i din grænsesætning og får redskaber til at formulere dem på en blid måde overfor din partner/partnere.

Relationer

I denne video får du viden om, hvad en sund relation indebærer, og hvordan det kommer til udtryk i sexlivet. Dette gælder både faste og skiftende partnere. Du får tilhørende refleksionsspørgsmål, der hjælper dig med at udforske dine nuværende eller gamle relationer. Øvelsen er denne gang en meditation, der guider dig igennem en dybere udforskning af en selvvalgt relation

Skamfølelser

I denne video får du viden om, hvordan skam kan hænge sammen med sexlivet og hvordan man kan arbejde med skammen, da det er en meget tung følelse at bære alene. Sex kan være et skambetonet emne, så det er vigtigt at dykke ned i eventuelle skamfølelser, du har relateret til dit sexliv. Refleksionsspørgsmålene vil hjælpe dig med at udforske dit eget forhold til skam, både generelt og i forbindelse med sex. Øvelsen handler om at prøve at omforme en generel skam til en situationsbaseret følelse, så den mister sin magt

Current Status
Ikke tilmeldt
Pris
Lukket
Get Started
This uddannelsen is currently closed

Opret gratis profil på UngTilUng.com

Opret en gratis profil og få adgang til kurset Sex, grænser og udforskning