Bloggen

At være alene med sig selv

Jeg har aldrig brudt mig om at være alene med mig selv..

Jeg er så vant til at være på hele tiden, hele tiden at skulle præstere noget, at være noget og være nogen, og når jeg så endelig er alene med mig selv, bliver jeg rastløs, forvirret, nogle gange bliver jeg endda ked af det.

Måske er det fordi, at min hverdag på job og hverdagen med vennerne og familien er en form for “flugt”. En flugt fra smertefulde følelser. Fra en brølende ensomhed og sikkert også alt muligt andet.
Egentligt er det ikke så underligt, at jeg sommetider har brug for et pusterum fra mig selv, fordi jeg har en ret tung bagage, som jeg hele tiden slæber rundt efter mig. Den er tæt pakket med alle mulige tanker, følelser og episoder fra mit liv, som jeg ikke nødvendigvis tænker på, men stadig slæber med mig hvorend jeg går. Jeg tror, at langt de fleste har en eller anden form for bagage, som de slæber rundt på, men helt ærligt, hvem orker at slæbe rundt på den hele tiden? Det tror jeg, de færreste gør.

Desværre kan jeg godt have en tendens til at forlænge mit pusterum. På den måde behøver jeg ikke at føle nogen form for ubehagelige følelser eller døje med tankespind. Alt det slipper jeg for. MEN!
Det er overhovedet ikke sundt.. På et eller andet tidspunkt vil bagagen springe op i baghovedet på en og begynde at gnave sig helt ind i knolden, indtil man konfronterer sig selv med den. Det har jeg prøvet et par gange, og det er møg ubehageligt!

Men jeg skal lære det. Det er noget, jeg har lovet mig selv, og det er noget, jeg arbejder på hver dag. For jeg tror alligevel, at der kan være en vigtighed i at kunne være alene med sig selv. At man ikke hele tiden behøver at distrahere sit eget hoved for at kunne få ro.

Jeg er begyndt at tale med en psykolog, som langsomt hjælper mig med at åbne op for min bagage og konfronterer mig med den lidt efter lidt.
Det er stadig ikke rart, men samtidig kan jeg mærke, hvordan min vægt i bagagen daler, og det er skønt!

Jeg er desuden begyndt at prøve på at spise alene. Uden TV. Uden telefon. Uden selskab. I starten var det sært, men nu er jeg efterhånden begyndt at nyde roen.

Baby steps! Men jeg både kan, vil og skal nå i mål.

Jeg tror bare, det jeg vil sige er, at det kan være underligt og ubehageligt at være alene. Især når ens hoved er proppet til randen med følelser og tanker. Men det kan lade sig gøre at nå til et punkt, hvor man kan hvile i sig selv og slappe af i sit hoved. Hvilket i mine øjne er en beundringsværdig ting at kunne!

Relaterede artikler

Jeg lærte at være alene med mig selv

Mit sind skreg jo på forandring, og selvom jeg troede, der kun var den ene måde at deale med det hele på, viste det sig, at jeg var helt forkert på den. Jeg troede, at jeg gav mine venner noget ved altid at være der for dem, men jo mere jeg var der for dem, jo mindre var jeg der for mig selv.

Singlelivet længe leve

Personligt tror jeg på, at alt har sin tid, og at det nok skal ske, når det er meningen. Der er ingen grund til at tvinge et forhold frem. Det er smukkere at elske sig selv. Og huske sig selv på, hvor dejlig og fantastisk man er.

Ferietid er lyttetid

… og åbenbart også plagiattid, for overskriften er faktisk tyvstjålet fra en reklame for lydbøger, som jeg passerede på vej hjem fra arbejde forleden. Men mens jeg trampede videre i mine pedaler, funderede jeg over, hvor sandt det egentlig var.

At føle sorg – del 2/2

Da et familiemedlem havde fået konstateret kræft, blev jeg ked af det. Det vækkede følelser og spørgsmål, som jeg ikke kendte til før. Jeg havde aldrig mistet nogen tæt på mig før (7-9-13) og var bange for, at nu var det nu. Det mest betryggende ved den sorg var dog, at jeg ikke var alene om den.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

  1. Du har ramt helt plet på et ømt punkt, jeg selv kæmper en smule med. Jeg har til tider også selv svært ved at “holde mig i ro”, for at abstrahere fra de svære tanker.

    Hvor er det fedt at se en anden sætte ord på det! Du har i dag inspireret mig til at være mere opmærksom på mig selv, og om jeg stadig har tendensen til at “flygte”. Jeg har derfor sat mig selv en udfordring de næste dage: Jeg laver absolut ingen planer, udover arbejde. Jeg vil nyde mig selv og mit eget selskab.

    Svar
    1. Jeg håber inderligt, at du når dit mål!
      Er super glad for, at du kunne finde inspiration i mit opslag, og mange tak for de søde ord, det varmer.

      Det er rigtig godt mål, du har sit dig. Det er nemlig smadder godt, nogen gange, bare at være med sig selv, og det, som du beskriver der, kan helt sikkert være en god start! :o)

      Svar