Det lyder ret banalt at skulle stoppe mens legen er god. Men faktisk kan det være utroligt svært at vide, hvornår nok er nok. Og selvom jeg nu ved, at det var det bedste for mig at stoppe på STX og senere enkeltfagshold, var det en super svær beslutning, da jeg stod i det. Det er også noget, man skal overveje grundigt. Personligt laver jeg en liste med for og imod. Det gjorde jeg for blot nogle måneder siden, inden jeg droppede ud af et tysk-enkeltfagshold. Jeg vil gerne slå fast, at det ikke altid er det rigtige valg at stoppe. Dette er blot mine egne oplevelser om, hvordan det har styrket mig at sige stop. Der er ingen skam i at måtte starte forfra.
STX
Da jeg gik på STX, stod jeg midt i en krise. Jeg havde det svært med mig selv. Jeg havde ingen indre ro. Jeg havde en del fravær og ingen lyst til at tage afsted om morgenen. Jeg græd hver morgen, og nogen dage måtte min mor faktisk trække mig ud af sengen og afsted. Til sidst endte jeg med at rådføre mig hos min studievejleder. Min krop var helt smadret, hver dag var en kamp, og jeg havde desperat brug for en anden hverdag.
Efter grundig overvejelse besluttede jeg, med mine forældre og studievejleder, at jeg skulle tage en 10. Klasse og derefter en HF. Og selvom jeg var rædselsslagen for at droppe ud og møde en ny dagsorden, var der ikke meget usikkerhed omkring mit valg. Jeg var klar over, at det ikke var holdbart, at jeg var ved at brænde ud. På 10. klasse lærte jeg mig selv at kende og fandt min indre ro. Jeg opdagede meditation og yoga, som hjalp mig med at balancere krop og sind.
Tysk-enkeltfag
Allerede første dag jeg begyndte til tysk, sad jeg derhjemme med tårer i øjnene, men med støtte fra min mor kom jeg afsted. I min dagbog fra STX havde jeg skrevet følgende som et mål for mig selv: ”Hvis det værste skulle ske, og jeg ingen ville have at snakke med, ville det være godt for mig at kunne være alene omringet af en masse mennesker uden at føle mig ensom. ” Jeg sad alene i frikvarterene, men det var ikke ubehageligt. Jeg var super stolt af mig selv.
Men stadig græd jeg hver morgen, jeg skulle afsted. Så jeg valgte, hurtigere end på STX, at droppe ud. For jeg var blevet klogere siden da. Jeg ville gerne gå derfra som et helt menneske – og ikke lige så ødelagt som på STX. Så jeg ser det faktisk som en sejr, selvom jeg droppede ud. For denne gang stoppede jeg, mens legen var god og lyttede til min krop.
Selvfølgelig er det ikke altid det rigtige blot at stoppe. Men hvis du kan mærke, at det belaster dig psykisk såvel som fysisk, så vil jeg råde dig til at overveje andre muligheder. Lav gerne en liste med plus og minusser ved at stoppe og rådfør dig eksempelvis hos din studievejleder. For der er ikke kun én vej. Alle veje fører til Rom. Personligt vil jeg hellere vide, at jeg har mig selv med, og at jeg er god ved mig selv, og så ender jeg måske der lidt senere end andre. For du skal nok nå det. Men du skal også passe på dig selv.