fbpx

Login

Angst – lær din angst at kende!

Derudover vil jeg dele en lille liste med, hvad der har hjulpet mig i denne tid. Måske kan du finde inspiration i det, og du er mere end velkommen til at dele, hvad der har hjulpet dig med din angst.

Her i januar begyndte jeg at gå til psykolog, hvilket har vist sig at være en kæmpe rutsjebane af følelser! Det ene øjeblik kan jeg grine, og det næste kan jeg sidde og græde over bare den mindste modstand … Bogstavligt talt … Jeg græd den anden dag over, at jeg ikke havde mere chokolade tilbage.

Det har vist sig at være meget sværere for mig at huske på alle de ting, som er sket i min barndom, som jeg har fortrængt, end hvad jeg havde regnet med. Dette har gjort at jeg nærmest på et dagligt niveau oplevede angst. Specielt en weekend hvor mine roomies og venner alle var taget hjem til deres familie, og jeg skulle være helt alene hjemme, brød jeg helt sammen.

Faktisk vidste jeg ikke før jeg begyndte til psykolog, at jeg led af angst. Jeg havde aldrig før tænkt, at det jeg oplevede, var angst. Jeg havde altid tænkt, at dem der havde angst, havde det meget meget værre end mig!

Jeg har siden mit sidste angstanfald været helt bekymret og frygtet, at jeg skulle opleve endnu et, hvilket jeg logisk set ved, nok vil ske en dag, men jeg kan mærke, at jeg frygter det, og jeg vil gøre alt for at undgå det. Men det er vigtigt at huske på, at angst ikke er farligt! Men det kan være voldsomt ubehageligt …

Jeg prøver på at huske på, at man ikke skal frygte sin angst eller ændre sin adfærd, fordi angst er ikke farligt. Det du oplever, er helt normalt, og har en fysiologisk forklaring. Det er fejlsignaler fra kroppen, som gør at den sætter dig i alarmberedskab, hvilket gør at du oplever angst. Kroppen tror at der er fare på færde, selvom der ingen fare er. Det er derfor vigtigt at du beroliger dig selv med din vejrtrækning. Husk at træk vejret stille og roligt med dybe vejrtrækninger. Det har hjulpet mig rigtig meget at lære min angst at kende. Jeg har, imens jeg er startet til psykolog, prøvet at finde ud, hvad der trigger min angst, og hvorfor det trigger mig.

 

Hvad der har hjulpet mig

Derudover vil jeg dele en lille liste med, hvad der har hjulpet mig i denne tid. Måske kan du finde inspiration i det, og du er mere end velkommen til at dele, hvad der har hjulpet dig med din angst.

Min absolutte redning – Mine venner!

Tal højt om det! Mine veninder har betydet alt for mig i denne tid. Jeg gik med viden om, at jeg har angst længe, fordi jeg skammede mig over det, og derfor turde jeg ikke dele det med nogen. Men angstanfald er mega normale! Da jeg begyndte at tale åbent om min angst med mine venner, så opdagede jeg at flere af dem også havde oplevet angst. Derfor begyndte at dele de erfaringer og oplevelser med mig, så jeg kunne lære noget af dem. Og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg har kunnet komme til dem i et hvert øjeblik! Hvilket har været så ubeskrivelig vigtigt for mig. Derudover har det hjulpet mig meget at skrive til dem, når jeg har angst, fordi de hjælper mig med at zoome ud, og se på verden omkring mig med andre øjne.

Kugledyne

Okay, jeg har endnu ikke prøvet kugledynen, men jeg har lige akkurat bestilt min! Og jeg glæder mig så meget til at den kommer, så jeg kan afprøve den, og se om den hjælper på min søvnløshed og angst. Forskning viser at kugledyner har en positiv effekt på børn og voksne med mentale udfordringer, såsom ADHD, søvnløshed, stress eller angst. Kugledyner skaber tryghed og ro i kroppen takket være vægten der tynger kroppen ned, hvilket udløser positive stoffer i hjernen. Jeg har hørt fra flere af mine venner, at den har gjort en kæmpe forskel for dem, så jeg kan slet ikke vente med at modtage min.

Kom udenfor

Det har hjulpet mig rigtig meget at gå ture dagligt! Jeg har virkelig nydt at gå en tur i skoven, ud til stranden eller bare rundt i byen, hvor den friske luft virkelig har gjort mig godt. Jeg går næsten dagligt tur med enten mine roomies, venner eller bare mig selv. Det føles så fantastisk at komme hjem med trætte ben og et mere roligt sind.

 Find en afledning

Jeg hører rigtig meget musik (specielt Disney musik!) når jeg har tankemylder, jeg ikke kan sove og når jeg har angst. Derudover lytter jeg også til mange podcasts, så jeg kan få tankerne hen på noget andet. Det kan være så svært at slappe af når man oplever angst, og det handler om at finde ud af hvad der hjælper for dig, når du har angst.