Bloggen

Alkoholens slør

Det ligger ikke skjult at danskerne er svært glade for alkohol. Det er hyggeligt, og sætter lige prikken over i’et. Det kan jeg i hvert fald selv sætte flueben ved, for det kan satme være hyggeligt, sjovt, frigørende, grænseløst osv. Men for meget af det gode vendte sig mod mig.

For få år siden levede jeg et dobbeltliv efter kl. 20:00 hver anden til tredje dag. Jeg havde venner, som jeg kun snakkede med igennem alkohol, jeg havde følelser, som jeg kun havde, når jeg drak. Jeg havde en anden personlighed, når jeg drak. Mit forbug af alkohol var i det store billede helt okay, fordi man jo godt ved, at ungdommen kan drikke til. Så mit misbrug var alligevel ret velangodeset, fordi det var jo ikke hårde stoffer. Det var lidt som om, at det ikke var så slemt, fordi jeg var en ung fin pige, der lignede en, der havde styr på livet. Og så kan man altså ikke være alkoholiker.

Mine venners kommentarer omkring den mængde alkohol, som jeg kunne drikke, udviste mere beundring fremfor bekymring. Så hvad galt var der i det?

Det var som om, at jeg havde taget noget helt normalt, og overgjort det til en grad, hvor det var tabu. ”Man kan altså ikke være ung og afhængig af alkohol. Det er kun dem, der sutter nede på værtshusene, der er det”. Når jeg siger, at jeg var alkoholiker, er det ikke fordi jeg drak hver dag. Det er der en generel misforståelse omkring. Det kommer ikke an på hvor meget du drikker, det kommer an på, hvordan og hvorfor du drikker. For at være kategoriseret som alkoholafhængig/alkoholiker, skal man bare kunne svare ”ja” til 3 ud af de 6 af disse spørgsmål.

  • Kontroltab ved alkoholindtagelse
  • Trang til alkohol
  • Toleranceøgning
  • Abstinenser efter alkohol
  • Fortsat drikkeri trods erkendt skadesvirkning
  • Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv

Og det kunne jeg engang.

For at være lidt kliche, så jeg heller ikke problemet, før jeg så det ske for en anden person. Jeg fik helt ondt i maven, da min bror begyndte at følge i mine fodspor, for jeg ville ikke have at han også skulle have så ondt i livet, at alkoholen var det eneste svar.

Jeg var for langt ude, men fordi det er et tabu at være ung og alkoholafhængig, kunne jeg ikke selv se, hvad- og hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ville ikke have, at mine forældre skulle vide noget om, hvor voldsomt det hele egentlig var for mig, fordi jeg selv i dag er i tvivl om, hvor vidt jeg bare var for sensitiv til hele den danske druk-kultur. Jeg er den ældste, og har ikke rigtig haft nogen at spejle mig i.

Jeg har efterfølgende lavet en livsomlægning, og har ændret mit forhold til alkohol her i 2018. Nogle mennesker gav mig et andet syn på det hele, og jeg kunne genkende mig selv i andre, der slet ikke rørte alkohol. De er nogle af de sejeste mennesker, jeg har mødt. De har ikke brug for at dulme livets oplevelser i alkohol.

Det kan stadig godt være hyggeligt for mig med 1 eller 10 øl, men med måde! Men jeg har måtte lave små regler for ikke at vågne op næste dag og blive øm i hovedet. For mig er der altid en bagtanke, når jeg er ude, og der er alkohol. Nærmest ligesom en, der er overkommet en spise-forstyrrelse, har jeg sat nogle regler, der skal følges, fordi tvangstankerne stadig er der.

Men alt ændres jo med tiden, så det kan være at jeg en dag, helt tankeløst tager en god gammel dansk frokost-øl

Relaterede artikler

Hjælp! Jeg er barn af en misbruger!

Indtil jeg var 16 år, troede jeg, at alles forældre drak hver dag. Jeg var begyndt på gymnasiet, og jeg begyndte at gå til fester og i byen næsten hver weekend. Det kom som en brat opvågning for mig. At mine forældre hver dag drak flere flasker rødvin var jo alt, hvad jeg havde kendt til. Og netop derfor kom det som et chok, da jeg opdagede, at andres forældre jo slet ikke drak hver dag.

Min første non-alkohol fest

Jeg har tidligere lavet et blogindlæg om, hvordan alkohol har fyldt i mit liv og stadig gør. Hvis du har lyst, vil jeg anbefale dig lige at hoppe ind og læse det først. Det hedder “Alkoholens slør”, men du kan nok alligevel godt læse med her nu uden først at have læst det. 🙂

Jeg lærte at være alene med mig selv

Mit sind skreg jo på forandring, og selvom jeg troede, der kun var den ene måde at deale med det hele på, viste det sig, at jeg var helt forkert på den. Jeg troede, at jeg gav mine venner noget ved altid at være der for dem, men jo mere jeg var der for dem, jo mindre var jeg der for mig selv.

Corona og social-ensomhed

Nu tæller vi ca. to måneder, hvor DK har været lukket ned.

To måneder, hvor alle har oplevet på en eller andet måde at blive amputeret fra noget i deres daglige liv. Denne her nedlukning har, særligt for mig, budt på en masse alene tid, hvilket i høj grad har affødt en masse selvindsigts- og selvrefleksions-tanker.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

  1. Hej Kyle! Mange tak for din dejlige positive respons 🙂 Det varmer!

    Jeg er rigtig glad for at du har fået noget ud af min historie.
    Du har ihvertfald fanget pointen helt perfekt. Jeg er så fan af det du siger med at være ærlig med sig selv, og se når en afhængighed er en afhængighed. Det syntes jeg opsummere det hele rigtig godt.
    Det er jo med den “åbenbaring” at ens liv virkelig kan tage en drejning.

    Tak skal du have 🙂

    Svar
  2. Hvor er det fedt at du sætter fokus på det her emne! Virkelig flot at du har kunne sætte grænser for dig selv og ved hvor vigtige de er for dig og dit liv (:
    Jeg har selv haft og har stadig flere “hverdags” afhængigheder og kan virkelig genkende dét at skulle træne sig i at respektere sine grænser; kende sig selv nok til at vide, hvornår man højst sandsynlig vil falde i, hvis man ikke holder fast i sig selv; og i dét hele taget kunne være ærlig med sig selv og se, når en afhængighed er en afhængighed.
    Jeg synes du bruger et meget fangende sprog, så det var en fornøjelse at læse din historie (:

    Svar