Kropsidealerne har ændret sig meget gennem tiden, fra kurvede kvinder som Marilyn Monroe, til tynde supermodeller i en size-zero, over til #strongisthenewskinny som er blevet det ideelle i dag. (1, 2)
Hvordan hænger body-shaming sammen med kropsidealer?
Men hvordan skal man forholde sig til et kropsideal? Man har i de senere år set et stigende pres på både unge kvinder og mænd. De sociale medier opfordrer vidt og bredt til at dele billeder hvor du er sund. Netop sundheden er nemlig kommet på bane, det er sundt at have muskler, og der findes et hav af forskellige diæter, hvorved man kan opnå en muskuløs krop. Der er dog sammen med det nye kropsideal om at være sund, kommet en stigende tendens i den såkaldte ”body-shaming”. Det bliver antaget at hvis ikke man er slank og muskuløs, om det så er fordi man er ”for tynd”, ”tyndfed”, ”for tyk”, ”for muskuløs” eller ”fed”, så er man usund og doven, og at det derfor er blevet okay at mobbe disse mennesker. For det er mobning når man taler negativt om en andens krop. (1, 2, 3, 4)
Kampagner for et alsidigt kropsideal
Der er dog kommet mere fokus på at stoppe den negative omtale. I Danmark har en række kvindelige ”fit-bloggere” således deltaget i en mindre kampagne #fitwithoutabs – inspireret af Doves lignende Real Beauty Campaign, der sætter fokus på diversiteten i hvad skønhed er. I udlandet sker der således også en ændring, i februar 2015 var Ashley Graham den første cover, plus-size model i Sports Illustrated, plus size modellen Tess Holliday er med hendes 130 kg ligeledes blevet en berømt model, nikewomen har lanceret en ny kampagne der omfavner forskellige kvindekroppe, og sådan bliver det ved. Men med disse kampagner, er der dog et lille brist – for hvornår stopper man med at omtale modeller som plus-size, i stedet for blot modeller? Den danske komiker Sofie Hagen fremhæver netop, hvordan hun oplever at der fortsat er et stort problem, og beskriver sig selv som en kropsaktivist indenfor området. (1, 2, 3, 4, 5, 6)
Den mentale sundhed spiller ind
Der anes dog en vej fremadrettet, hvor kropsidealet måske mere vender over i et fokus på en mental sundhed, for det er netop dér, at sundheden udarter sig. For er det virkeligt det værd at have den perfekte krop, hvis det er ensbetydende med evt. spiseforstyrrelser og dårligt selvværd. Er det det værd, hvis ens vægt tynger én ned? Er det det værd, hvis man tilsidesætter sine eksistentielle behov for at opnå accept fra et samfund styret af sociale medier og body-shaming? Omfavn din krop, elsk dine ”fejl” – se dem som en del af dig selv og din historie. Styrk din mentale sundhed fremfor at styrke en uforrettet skam mod dig selv.