fbpx

Login

Skilsmisser

Vi taler om SKILSMISSE. Det er desværre en stor del af vores samfund, som har store konsekvenser for de implicerede. Følg med i debatten her eller på vores Facebookside.

Skilsmisse opstår som regel på baggrund af et forhold, der ikke længere fungerer optimalt; der er måske gået for meget hverdag i den efter et par år, og parforholdet er måske pakket lidt væk til fordel for hverdagsaktiviteter, arbejdsliv, prioritering af børn, livskriser eller noget helt andet, facit er, at den ene eller den anden part ikke længere føler sig tilpas og ikke længere ønsker forholdet.
Skilsmisse er altid svært, og det er noget vi alle kender til i den ene ellers den anden grad, og har været påvirket af. Måske er dine forældre skilt, måske er du selv skilt, måske er nogle i din nærmeste familie blevet skilt eller måske er nogle venners forældre eller bekendte blevet skilt, men hvorfor skilsmisse?Der er lavet mange undersøgelser på, hvilke faktorer der spiller ind, når skilsmisseraten har været stigende siden 1970 og hvert 3. barn i dag oplever, at mor og far går fra hinanden. Det vil altså sige, at i en klasse med 20 elever oplever 6,6 af eleverne, at deres forældre bliver skilt i løbet af barndommen, mens andre først støder til klassen skilsmissebarn, når de er teenagere enddog voksne.Mange undersøgelser peger i retningen af, at kvinders selvstændighed og frembrud på arbejdsmarkedet har været en afgørende faktor i forbindelse med den stigende skilsmisserate, og specielt i Danmark, hvor vi ligger i toppen af listen over lande med flest skilsmisser pr. indbygger i EU.

På trods af at raten er så høj, kan det så måske nogle gange medføre nogle gode ting? Det kan medføre nye søskende, nye familiemedlemmer, ny partner, nye venner eller andre ting som alle sammen kan være med til at forme en positiv vinkel på det nye liv.

Selvom vejen dertil er svær, giver det jo som oftest et bedre liv for alle parter, netop fordi udgangspunktet er uenighed, skænderier, et partnerskab der ikke fungerer mv., og hvem har egentligt lyst til at høre sine forældre skændes, komme hjem og skændes med sin partner eller lignende? Det er der ingen der kan holde til i længden, så det er vigtigt, at vi husker, at selvom tingene nogle gange er svære, så handler det om at få det bedste ud af situationen, holde en pæn tone og søge hjælp, hvis det bliver for svært for en selv at tackle.

Livet er, hvad man gør det til.