fbpx

Login

5 råd til at håndtere generationskløften

Du har sikkert stået i en situation hvor du hovedrystende har set på den ældre generation og undret dig over, hvorfor de tænker og handler som de gør. Her giver vi dig 5 gode råd til, hvordan du kommer udenom misforståelser mellem generationer.

Du har sikkert stået i en situation hvor du hovedrystende har set på den ældre generation og undret dig over, hvorfor de tænker og handler som de gør. Det kan være du bliver irettesat over dine manere, det kan være du er blevet udskældt for at være doven, ikke tage ansvar og kun tænke på dig selv.

Det er kun nogle af de problemstillinger, der kan komme på tale, når generationerne mødes. Men er generationskløften nødvendigvis en hindring?

Her får du 5 råd til, hvordan du kan bygge bro over kløften.

1. Vis interesse: Sæt dig ind i deres tid, spørg ind til ungdomsoprøret, foreningslivet eller en tredje stor livsbegivenhed for den ældre generation. Lær dem at kende, vis at du har lysten og interessen til at forstå hvor de kommer fra.

2. Udvis forståelse: Det kan godt være, at du mener du ville handle anderledes end den ældre generation, men forstå, at de kommer fra en anden tid, uden sociale medier, uden en mediesættende dagsorden, og uden den økonomi og frie uddannelsesforhold vi oplever i dag. Der opstår netop tit konflikter over disse emner, men forstå, at de er opvokset under andre forhold, og hvordan disse har en indflydelse på hvordan den ældre generation anskuer verden.

3. Undgå at være forudindtaget: Husk at din forståelse for den ældre generation ikke må udlignes i en generaliserende og diskriminerende adfærd. Ikke alle ældre er dårlige til computere, de er ikke alle fremmedfjendske, de er ikke alle vrede over den yngre generation osv. Husk, at ligesom du kan synes det er nedsættende at blive behandlet, som om du er en ud af flokken af uduelige og egocentrede unge, kan den ældre generationen føle ligeså.

4. Fortæl om dine synspunkter: Den ældre generation kan udvise en negativ adfærd, fordi de ikke forstår dig. Ligesom du skal gøre en indsats for at lære dem at kende, må du også tage initiativ til at de skal lære dig at kende. En diskussion af generationernes forskellige synspunkter kan være lærerige for begge generationer, og husk at selvom du er den unge, har du ligeså stor en ret til at komme med din mening – men husk på hvordan forskellige etiketter og talemåder kan misforstås over generationskløften.

5. Vær tålmodig: Husk at al forandring tager tid, en enkelt givende samtale ændre ikke på magisk vis alle de misforståelser og konflikter der findes. Udvis tolerance, vis at du er villig til at gøre en forskel, og lad tiden gå sin gang. Du behøver ikke hver gang du møder en konflikt, at løse skulle løse den, vælg dine kampe, og vær taknemmelig for de guldkorn der indimellem falder ud gennem en samtale mellem generationerne.