fbpx

Din kost har indflydelse på, hvor godt du føler dig tilpas. Kosten kan også påvirke din generelle sundhedstilstand. Det betyder, at du har mulighed for at vælge mad, som giver dig mere energi og styrker dit helbred.

Hvad giver det at spise sundt?

  • Mere energi
  • Klarere tanker
  • Forebygger stress
  • Renere hud
  • Styrker immunforsvar
  • Ro i kroppen
  • Sænker blodtryk og forebygger udbrud af diabetes og kræft. 

Hvad kan jeg gøre for at ændre mine spisevaner?

  • Det er en stor udfordring at omlægge sin kost på en gang. Sæt små realistiske mål.
  • Sæt mål som du kan nå fx et stk. frugt pr. dag eller salat hver dag.
  • Små forbedringer øger chancen for, at du får succes. Det bliver lettere at forblive positiv og holde fast i ændringen.
  • Eksperimenter med forskellige slags sund mad. Find ud af, hvad du bedst kan lide, og hvad der fungerer bedst.
  • Spis regelmæssigt, gerne tre måltider om dagen på nogenlunde samme tid.
  • Et par mellemmåltider med sunde snacks, som frugt, knækbrød eller nødder er også fint.
  • Hvis du springer måltider over, skaber du ubalance, og du risikerer at forfalde til usunde ting.
  • En mindre tallerken snyder dig til at tro, du får mere, end du gør.
  • Du behøver ikke spise op, hvis du har får meget mad på tallerkenen.
  • Spis langsomt og tyg maden grundigt, så du mærker, når du er mæt.
  • Spis varieret og mindre sukker. Spis frugt og især grønt, det giver kroppen et boost.
  • Dampet mad bevarer flere af de gode vitaminer end kogt mad.
  • Drik masser af vand, gerne 2 liter om dagen.

 

Lad være med at være for hård ved dig selv, når du falder i. Det er ingen let opgave at ændre spisemønster. Næste dag går du tilbage til din kostplan. Du behøver ikke helt at undlade fed mad, men spis det ved sjældne lejligheder.  

Kost i forhold til stress og depression:

Nedenstående fødevarer kan have en positiv indflydelse på humør og velvære. Du kan prøve af, om det virker for dig. 

Vitaminer

Fødevarer som indeholder A-,C- og E-vitaminer samt zink og selen er godt mod stress. De findes i: 

  • Blommer, kiwifrugter.
  • Mørkegrønne grønsager fx spinat, bønner, broccoli, salat.
  • Nødder, sesamfrø.
  • Fisk og andet godt fra havet, især fede fisk.

 

Humøret kan sættes i vejret med

  • Banan
  • Kalkun
  • Hytteost
  • Tørrede dadler
  • Peanuts uden salt
  • Omega 3 indholdet i fisk
  • Ost

 
Morgenmad med gode fibre og kulhydrater giver dig en god start på dagen. Fed mad, friturestegt mad samt meget salt i maden kan selvfølgelig spises af og til. Men det er ikke godt for dit helbred, hvis din kosten har et højt indehold af salt og fedt. 

Hvor kan jeg lære mere?