0

Hej Ungtilungs brevkasse

Jeg skriver til jer, fordi jeg døjer meget med altid at bekymre mig om forskellige ting. Jeg har mange “hvad-nu-hvis” tanker, som kan dreje sig om alt fra stort til småt, det kan være alt fra fx “hvad nu hvis jeg en dag ikke har nogle veninder” til fx “hvad nu hvis jeg er mega træt i morgen og ikke kan nå det, jeg gerne vil”. Det påvirker mig en del og kan være meget irriterende og hårdt for mig at bekymre mig så meget og ofte. Det gør også, at jeg kan have mange søvnproblemer, da jeg kan have meget tankemylder om aftenen, så jeg ikke kan falde i søvn. Jeg synes, at det kan være svært at stoppe tankerne, når først de kører i ring. Jeg har hele tiden gerne villet være bedre til at leve mere i nuet, men jeg synes det er svært, hvordan man gør. Kan I evt. give mig nogle råd til, hvordan jeg lettere slipper bekymringerne?

Hilsen

26-årig kvinde

Søren Ændret status for at udgive 25/07/2022