Bloggen

Skal jeg blive i denne relation?

På et eller andet tidspunkt i dit liv har nu nok haft en relation, der ikke var god for dig. Det ved jeg i hvert fald, jeg har. Selvom det kan være svært faktisk at sige til sig selv, at man fortjener bedre, og endnu sværere rent faktisk at gøre noget ved det. Er det utroligt vigtigt at kæmpe for dig selv og din tid.

Du fortjener gode relationer!

Bare lige én chance til…
Hvis det gang på gang er dig der skal tage kontakt til personen, betyder det nok, at de ikke har investeret så meget i relationen. Måske bliver du ofte ignoreret, hvis du skriver eller ringer til personen? Eller har der været flere gange, hvor de pludselig uden varsel har aflyst, eller måske bare ikke dukket op til aftaler? Tænker du ofte til dig selv ”Jeg giver dem én chance til” men ender med at give mange flere?

Mærk efter
Personligt følger jeg meget min mavefornemmelse, hvis jeg kan mærke, der er noget galt, er der som regel noget galt. Så sætter jeg mig ned og tænker på, hvordan denne relation får mig til at føle. Gør den mig eksempelvis mere ked af det, vred og/ eller frustreret end glad, så er det tid til at tage relationen op til overvejelse.

En god ide kan være at konfrontere personen omkring disse følelser. Gør det dog stille og roligt uden at fordømme dem. Forklar i stedet hvad du føler, og hvorfor de har det sådan. Spørg dem om de er okay? Det kan jo godt tænkes, at der er noget der fylder hos dem. Forhåbentlig kan I så være mere åbne overfor hinanden, og måske kan I starte på en frisk.

Du skal passe på dig selv
Har du haft snakken med dem, om at du ikke bryder dig om hele tiden at skulle skrive først, at du ikke har følt dig værdsat i relationen, eller hvad det nu er, der tynger relationen. Men der sker ingen forandring? Så er det måske tid til at vælge dig selv? Husk på at din førsteprioritet skal være dig selv. Du er din egen beskytter. Du skal passe på dig selv. Og hvis denne ene person ikke kan se dit værd, så er der andre der vil. Hvis du lader dem. Først bliver du nødt til at efterlade de negative relationer og træde mod nye positive relationer.

Du fortjener at være omkring mennesker du elsker, og som elsker dig!

Du fortjener relationer, hvor du føler dig værdsat, og ikke skal tvivle på, at de holder af dig!

Relaterede artikler

Aftenen, der ændrede mig (part 4 – på den anden side)

I dag er jeg 21 år gammel. Episoden der ændrede meget i mig skete for 8 år siden denne sommer. Har jeg sluppet det helt? Nej, det tror jeg ikke, at jeg har. Det gør man nok aldrig. Jeg kan sommetider huske tilbage på det og stadig blive vred. Vred over, at jeg ikke gik videre med det eller sagde kraftigere fra. Vred på min familie for den måde de håndterede det på. Heldigvis har min mor nu undskyldt et utal af gange, og ved nu, hvor forkert hendes reaktion var.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.