Bloggen

Sådan reagerede jeg på krise

 

Hvordan Corona-forskrækkelsen ramte mig
Min oplevelse med den virale virus har ikke været så dramatisk. Jeg er freelancer og arbejdede allerede hjemmefra i min lejlighed på Frederiksberg, som jeg deler med 2 andre. Det var først da min ene roommate skrev i vores fælleschat, at han var blevet sendt hjem, fordi der havde været et sygt barn i børnehaven, han arbejder i, at de ængstelige begyndte tanker kryb frem. For han havde ingen symptomer, men tænkte, at en update for lejligheden var på sin plads. Det satte jeg enormt meget pris på. Men det var min anden roommate, der satte noget i gang i mit hoved. Han skrev, at han havde ligget med influenza på sit værelse i en uge.

Så jeg pakkede mine ting, tilbød ham at handle ind for ham og tog hjem til min kæreste, rigtig skuffet over at han ikke havde sagt noget tidligere til os andre.

Men der er virkelig ingen grund til at tænke dårligt om andre og skamme dem. Heller ikke dem der hamstrer. Folk reagerer forskelligt på panik. Nogen tyer til opmagasinering, nogle laver jokes, andre lukker ned socialt og andre har travlt med at skyde skylden på alle mulige mennesker. 


Mine forsvarsmekanismer

Jeg har gjort lidt af det hele. Men det, der har fyldt mest, er en forsvarsmekanisme, jeg tyer til, når jeg mister følelsen af kontrol: Jeg kompenserer for den tabte kontrol. Jeg har følt et tab af frihed over min hverdag, så uden at være klar over hvorfor, er jeg begyndt at gå accelererende meget op i min hud. Jeg forsøger at have kontrol over de urenheder og bumser, der er synlige for tiden. Så jeg drikker en masse vand, fører en journal over min process, har etableret en renserutine, påbegyndte en ny kostplan og dokumenterer processen med billeder. Der gik to hele dage før det gik op for mig, at det var et respons på, hvad der foregår omkring mig. For det var noget af en atypisk hobby, jeg pludselig fik mig. 

Vi er alle ramt 

Er du blevet ubevidst påvirket af tilstanden i Danmark? Du er i hvert fald ikke alene. Hverdagens indskrænkelse har påvirket mig og jeg har afreageret uden at være opmærksom på det. Ganske ufarligt, men alligevel er det godt at være bevidst om, at det påvirker mig. Jeg måtte tage et skridt tilbage, tage nogle dybe indåndinger og genoverveje, hvad det var jeg var i gang med. Hvad enten det er hudpleje eller andre ting, så er der tiden nu til at fordybe sig selv, men forsøg også at være til stede og opbyg gode vaner indenfor mindfulness.

Relaterede artikler

Corona og social-ensomhed

Nu tæller vi ca. to måneder, hvor DK har været lukket ned.

To måneder, hvor alle har oplevet på en eller andet måde at blive amputeret fra noget i deres daglige liv. Denne her nedlukning har, særligt for mig, budt på en masse alene tid, hvilket i høj grad har affødt en masse selvindsigts- og selvrefleksions-tanker.

Corona-Lisa

Jeg hader, hader, hader virkelig meget at være så meget alene med mig selv, som jeg har været de sidste par uger på grund af den her virus. Jeg savner min hverdag, mine venner og min familie. Gudskelov har Skype da kunne aflaste lidt, men det er bare ikke det samme! For nu er hudsulten også ved at tage over. Jeg havde ikke tænkt over hvor meget et kram eller sågar bare et håndtryk kunne betyde, før det lige pludselig var blevet forbudt…

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.