fbpx

Login

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd og selvtillid forveksles tit med hinanden, men betyder noget forskelligt. Læs om forskellen her.

Rigtigt mange unge kæmper med lavt selvværd og dårlig selvtillid, hvor tanker om ikke at være god nok, og usikkerheden på sig selv og sine egne evner fylder – men hvad er forskellen egentlig på de to ting?

Selvværd

  • Selvværd handler om følelsen af at være noget værd, som den du er.
  • Når dit selvværd er godt, hviler du i dig selv og anerkender din egen værdi som menneske.
  • Når dit selvværd er dårligt, stræber du efter anerkendelse og bekræftelse fra andre.

Selvtillid

  • Selvtillid handler om at have tillid til det, du gør.
  • Når du har god selvtillid, tror du på dig selv og dine egne evner.
  • Når du har dårlig selvtillid, er du bange for ikke at gøre tingene godt nok.

Forskellen er altså at selvværd handler om, at du føler dig værdsat som menneske, hvor selvtillid handler om din opfattelse af, at du kan klare de ting, som du sætter dig for eller bliver stillet overfor.

Du kan sagtens have et dårligt selvværd og så have en masse selvtillid, da man kan kompensere for et lavt selvværd ved at blive rigtig dygtig til noget. Her kan du risikere at hæmme dit selvværd endnu mere, fordi du kan komme til at fortælle dig selv, at du kun er noget værd, hvis du præsterer og får anerkendelse udefra.

Det er derimod sværere at have et højt selvværd og en lav selvtillid, da et godt selvværd ofte smitter af på selvtilliden. Prøv derfor at starte med at arbejde med at styrke dit selvværd.

Er du interesseret i at vide, hvad du kan gøre for at styrke dit selvværd? Så kan du læse mere her:
Lavt selvværd? Sådan styrker du dit selvværd

Hvis du mangler nogle tips til at booste din selvtillid, så kan du læse her
Artikel om selvtillid